J. F. Willumsen

Ligesom for de to førstnævnte, gaar for Willumsen Formen frem for Farven. Om end paa anden Maade og efter andre Regler bliver Tegningen og Udform- ningen af Motivet for ham det væ- sentlige og pri- mære, Farvefø- lelsen og Farve- paalægningen det sekundære. ^c>^> Han eksperimen- terer voldsomt for at finde sin Fo rm Medens han end- nu er Naturali- sternes Elev, g aar han — f. Eks. i „Kongesønnens Bryllup" — til Bunds i sine Mo- delstudier og fin- der Typer af ene- staaende Oprin- delighed. Senere 1914 Fra Monterosa Kæden. Pastel z'øøø) /'cXø? /'cX.S’ 54x44 arbejder han sig frem til en Syntese, f. Eks. af Roué- Typer i Paris’s Natkafeer, eller han finder en Formel for Fremstillingen af Bretagnekvinder, som gennem sin Stilstrenghed bliver normgivende indenfor den moderne Plakatkunst. I Willumsens Skulpturer og dekorative Kunst mær- ker man hans Bestræbelser efter Type og Stil. Hans Fremstillinger paa dette Omraade præges af den for ham ejendommelige, sammenbidte Alvor, denne Op- position imod Godmodigheden og Lunet, som er saa udpræget udansk, og som mere minder om den strænge, græske Arkaisme. /øø.ø se> Denne Indtrængen i sin egen Personligheds Urgrund kommer ham tilgode i hans senere mere objektive Skabervirksomhed, som da han f. Eks. i Tunisbille- derne former den overlegne Grandeza i de oriental- ske Typer. Den, der som han har ransaget sig selv, finder ogsaa bedst hos andre det mest ejendomme- lige. I Modsætning til det i overvejende Grad musikalsk vege og indsmigrende i dansk Malerkunsts Farve, er Willumsens Farvefølelse paa samme Maade som Eckersbergs og Zahrtmanns fremfor alt klar og kraftig, ikke saa sjældent tilmed kold og haard. I de franske Studier fra 1890—91 understreger han gennem sine sæl- somme og grel- le Farver de Dis- sonanser i Begi- venhederne, som han vil have frem gennem Motiver- ne. Farverne er her ikke umiddel- bart fundne, men Kunstneren har reflekteret sig til dem, og de er at betragte som en Slags Kolorering til Tegningen el- ler Ornamentik- ken. I Billeder som „Italienertø- sen gør Løjer“ og „Lola“ maler Willumsen for- trinsvis i hvidt og sort, kun ubetydeligt i andre Farver. xøø'.øjs-cXS)/'cxjø Sine Havbilleder og Bjerglandskaber gengiver han mest i fuld, straalende Sol, i hvis Lys alle Farver staar klare og straalende. Endogsaa i et Billede som Alpelandskabet i Solnedgangsstemning i den Hirsch- sprungske Samling er det gyldne Lys ikke først og fremmest hensmeltende, men snarere glitrende og lysende, og i Interiøret med kunstigt Lys fra den sidste Udviklingsperiode, „Sophus Clausen læser sit Digt Imperia", er det grøngule Lysskær mindre varmt end lysende, pragtfuldt og broget, I Farvefølelsen afspejler en Kunstner sit Væsens Ejen- dommelighed mere end i noget som helst andet_o Hvorledes røber ikke det lyriske Træk i Julius Paul- sens Kunstnerpersonlighed sig gennem hans Studier af Atmosfæren, /'ckjø Man kunde maaske med samme Føje sige, at han ligesom Hammershøi repræsenterer den feminine Farvefølelse, medens Zahrtmann og Willumsen frem- træder som den maskuline Følelses mandige Repræ- sentanter. •F 46 F Maskulin og 105