J. F. Willumsen

UNGDOM og UNGDOMSARBEJDER Willumsen i 1891 gjorde sin re- volutionære Indsats i dansk Maler- kunst, havde Naturalismens Sol ganske vist passeret sin Middagshøjde, men den straalede ikke desto mindre endnu i sin fulde Glans.^^^^^'^^^^^ Der er da ikke noget underligt i, at Fler- tallet af den Kunstnerungdom, som fik sin Uddannelse omkring 1880, med Begejstring paa enhver Maade søgte at udnytte de rige Muligheder, som laa i Virkelighedskunsten og Friluftsmaleriet. Men paa den anden Side er det naturligt, at der i denne Tid, saa rig paa Skaberkraft, opstod særlig udprægede Personligheder, som ikke vilde slaa sig til Ro med de allerede opnaaede Resultater, men drømte om ny Stordaad. I Frankrig, den moderne Malerkunsts Hovedkvarter, havde allerede Signaler lydt, der indvarslede den nye Udviklings Fremmarsche. Cézanne, Gauguin og van Gogh banede hver paa sin Maade Vejen til Koncen- tration, monumental Holdning og Stil i Maleriet. I Komposition, Tegning og Farve stillede man Krav om en stærkere, en mere umiddelbar personlig Følelse, et eget, af kunstnerisk Skole og Rutine uberørt, Haandelag, og et intimere Udtryksmiddel for Sjæle- livets Rørelser og den udvendige Synsopfattelse. Som Bærer af disse Ideer fremtræder i Danmark Willumsen samtidigt med Munch i Norge og Gallen i Finland. Willumsen og Munch er lige gamle, begge er født 1863, Gallén to Aar senere. Alle tre fik deres første Uddannelse i Naturalismens Skole og fulgte en Tid lang dens Faner. Men allerede i denne Periode kan man i et og andet personligt Træk, Forkærlig- heden for visse Motiver, kende de vordende Bane- brydere og Foregangsmænd. Og da Tiden for deres kunstneriske Gennembrud er inde, ofrer de uden Savn hele den rige Skat af formel Dygtighed, de har tilegnet sig, og arbejder sig frem til en egen Stil, et selvstændigt Udtryk for deres indre Intentioner. Munch bliver Ekspressionismens Fanebærer. Han sysselsætter sig med at finde Udtryk for de Sjæls- rørelser, der knytter sig til Livets, Elskovens og Dø- dens store Problemer. Gallén tolker Kunstner sjælens Kamp og Længsel og giver Form til den finske Folkevises Mystik, Skikkelser til dens Helteskæbner. Hvad Willumsen har været for dansk Kunst vil i Enkeltheder fremgaa af den efterfølgende Fremstil- ling. Som et samlet Almenudtryk kan her forud anføres, at han under en gigantisk Kamp med de gamle Guder indenfor Kunstens Rige førte den dan- ske Kunstopfattelse over Afgrunde, den var gyst til- bage for, op til Højder, hvor Kunstens mystiske blaa Blomst spirer, og hvor Verden tager sig mere stor- slaaet ud, hvor Farverne er renere, fyldigere og skønnere end andetsteds. Det ser ud, som om ogsaa han, den forkættrede, nu har naaet det Punkt, hvor Spotten forstummer, og hvor man i Henrykkelse strækker Armene ud imod de nye straalende Skønhedsværdier, han har skabt. 9