J. F. Willumsen

illumsen er Københavner. Storstadslivets mægtige Puls- slag føles i hans Kunst. Som søgende Aand, lige- saa ærlig som selvstæn- Da jeg før har lagt Mærke til, at man har en gal Opfattelse af, hvad der skete med mig i min tid- lige Ungdom, vil jeg benytte denne Anledning til at søge at faa Fejlen rettet. Begge Dele: Handelsakademiet og Snedkerlæren, var et Forlangende af mine Forældre. Jeg var saa ung den Gang. Mit Kursus i Thorsøes Handelsakademi i Ny Frederiksborggade i Vint er halv aaret 1877—78, var nærmest at betragte som en Fortsættelse af den almindelige Skoleundervisning. Jeg var lige konfir- meret og 14 Aar dig, havde han gyndelsen svært finde sig selv. Han forsøgte sig paa et Han- delsakademi og i Snedker- lære, førend han i Arki- tektstudierne i Teknisk Sel- skabs Skole fandt et Om- raade, som interesserede ham. Med sit i Be- Aaret efter, eller omtrent samtidigt, blev jeg sat paa ved at Mester Frandsens Snedkerværksted i Hellig g eiststræde. stiller en Neger, der spil- ler paa Fløjte for en ung Dame. Foruden disse offentlig udstillede Arbejder fin- des i Kunstnerens Ate- lier i den smukke Villa- by mellem København og Hellerup flere Studier Det var kun for Motionens Skyld, som Modvægt mod den meget Stillesidden. Jeg var noget spinkel og svagelig i de Aar. Dengang kendte man endnu ikke Sløjdskoler. Der var jeg vistnok godt et Aarstid eller noget mere, til jeg blev 16 Aar. Den Øvelse jeg fik i at bruge Værktøj er senere kommet mig til megen Nytte, naar jeg lavede mine Modeller i Træ, eller naar jeg byggede mine Huse. Det er mere end jeg kan sige om det dobbelte, italienske Bogholderi. Det var saaledes slet ikke Meningen, at jeg skulde være hverken Forret- ningsmand eller Snedkermester. Fra saa omtrent jeg var fire Aar, havde jeg følt, at der kun var en Ting, som det var værd at leve for, og det var: at tegne og male. Men jeg var i et Hjem, der ingensomhelst Forbin- delse havde med Kunst eller Kunstnere, og jeg forstod ikke, hvilken Plads et saadant tegnende Menneske indtog i Samfundet. Men engang da fra Aarene 1884—86 efter nøgen Model og en Kom- position fore- stillende et Bryllup i en Landsbykir- ke. Men i in- tet af disse Arbejder kan man spore no- get særpræ- get, nogetWil- min Fader havde brugt en Arkitekt, i Anledning af en Ombygning af sin Afgangsbevis Butik, og da jeg saa, at denne havde leveret ham en Tegning dertil, fik derfra kom jeg i min Naivitet den Idé, at det var en saadan tegnende Mand jeg burde han i Kunst- være. Først flere Aar senere, da jeg næsten havde gennemgaaet Arkitekt- lumsensk. Dette er imid- lertid Tilfæl- akademiets skolen paa Akademiet, forstod jeg, at det var en Mand, som malede Bil- det med Bil- ledet „Vand- leder, jeg skulde have været, og med min Faders Tilladelse — og med Pro- Arkitektu r- fessorernes — gik jeg skole, men flyttede sene- re over til Modelskolen, fra hvilken over paa Malerskolen. V2P Billedet blev straks Det forestiller et Mølleinteriør med han i 1884 fik Tilladelse til Af- gang og forsøgte at tage Eks- amen. IS’ Da jeg før^> købt af Kunstakademiets Direk- tør, Arkitekten Meldahl. Saa vidt jeg 1, er det den eneste Gang en Akademi- møllen“, ud- ført i 1885. Figurer. De sælsomme store Tandhjul og Aksler, og For- delingen af Skygger og Lys Imidlertid havde han og- saa begyndt at stude- re Malerkunst hos Direktør har givet en Debutant den Opmuntring at købe hans Billede. Man skal vist gaa tilbage til Thorvaldsens Direktør-Tid for at finde et lignende Tilfælde. meddeler Billedet en kraftig Stemning af hemmelighedsfuld Krøyer. Hans Debut faldt i Aaret 1883, da han paa De- cemberudstillingen mødte frem med et In- teriør fra Amalienborg. 2 S Billedets Følgende Aar deltog han i Foraarsudstil- lingen med Billedet „Rokokko“, som frem- Mystik. I dette Interiør har Kunstneren behændigt an- bragt den stilfuldt overlegne Møller, der med korslagte Arme og et haanligt Ud- tryk i Ansigtet staar og betragter den lille krogede Gamling, som har kastet sin 10