J. F. Willumsen

Kornsæk fra sig og med bøjet Hoved og Hatten i Haanden ærbødigst fremstiller sit Ærinde. Handlingen i dette Billede fremtræder med overor- dentlig, næsten dramatisk Kraft. Stillinger og Ansigts- Henimod Slutningen af Firserne fremtræder Ide- materialet stærkt i nordisk Kunst. Jeg minder om Gallens „Paa Vej til Dødsriget« fra 1888, dette af ungdommelig Ild og Inspiration saa stærkt prægede udtryk er udnyt- tede til det yder- ste. Øjebliksfoto- grafien har alle- rede sat sit Spor i den Kunst, det- te Arbejde repræ- senterer. Den kraftige Stem- ning i Willumsens Billede har fristet Gudmund Hentze til, i en Artikel, skrevet i Anled- ning af Willum- sen-Udstillingen i Kunstforeningen 1906, at tildigte Maleriet en under- 1885 Vandmølle /'Srø/'cKP78 X57 Værk. Fra sam- me Aar stammer Willumsens store ufuldendte Maleri „Kongesønnens Bryllup« (Tavlel). Det vidner des- uden om Tidens sociale Interesser, som paa saa man- ge Maader giver sig Udtryk, særlig i fransk Litteratur og Kunst, og til en vis Grad gør sig gældende i Willumsens Aaret i Forvejen tilkom- ne „Interiør fra Jeg har neppe bevidst tildigtet Motivet nogen symbolsk Betydning. Jeg husker kun, at jeg forinden jeg tog paa Landet den Sommer for at male, alle- rede hjemme fra havde tænkt mig, at jeg vilde lave et Billede af det indvendige af en Vandmølle. i Et mystisk Rum med sit Spilleværk af mange Tandhjul, der greb ind i hverandre, og at der ind gennem et lille Vindue, fyldt med Spindelvæv og Mel skulde komme en lang gul Solstraale. Jeg saa efter paa Generalstabskortet og fandt ud af, at der i Vintersbølleskoven ved Vordingborg var særlig mange Vandmøller. Og mærkelig nok, da jeg kom der- ned, fandt jeg een, som var fuldstændig lig den, som jeg havde fantaseret mig til. Et halvmørkt, fugtig-grønt Rum, med en lille Rude, hvorigen- nem der om Eftermid- dagen trængte en Solstraale. forstaaet symbolsk Betydning. Efter hans Mening skulde det give en Fremstilling af Livets Lovbundethed, af Natur- kræfterne, som Menneskene be- tvinger og anvender i Kultu- rens Tjeneste. I den uanse- lige lille Gamling vil han se Maskineriets Mester, en Skikkelse i Slægt med de Middel- alderens snilde Mestre, der brugte et Liv om at kon- struere et af de vidun- derlige gamle Ure, hvor tusinde Tandhjul griber ind i hinanden, . . . Ure, som tæn- ker og lever, Automater med menneskeligt Snille, som viser Dag og Timer, Sol og Maane og alle Stjer- ner. Tolkningen kan maaske forekomme En subjektiv og vilkaarlig, den udtrykker imidlertid ret godt Billedets Stemning og de Ide- associationer, det vækker. VlSJ? Jeg har neppe s'cxp’ Hellerup Glasværk« (tilhører Generalkonsul Johan Hansens Samling, København). Kongesønnens Bryllup foregaar i en Hal, hvor Lakajer i rødt Liberi, rolige som Statuer, holder Vagt ved de fest- ligt smykkede Borde, der pranger med tre- armede Lysesta- ger og al mulig festlig Pragt. Paa en Stol sidder Kon- gesønnens Moder, en ældre Dame i hvide Klæ- der, og ved hendes Side har det været Kunstnerens Hensigt at anbringe Sønnens lysende Skik- kelse. Den er imidlertid ikke blevet udført. De indtrædende Gæsters Tog be- væger sig henimod dette usynlige Væsen. Og hvad er det for Folk, som Kongesønnen her hilser velkomne? De gør neppe Indtryk af at være kaldede, disse Proletarer, Samfundets opposi- 11