J. F. Willumsen

tionelle Elementer, men virker tværtimod som om de, drevne af Bitterhed, Savn og Nød, mødte op til det store Opgør med Rigdommen, der fraadser i sin L43- ... Der findes to Billeder med Glas- pustere fra samme Glasværk. Det første, jeg malede, var meget stort, saadant noget som fire til fem Alen langt. Det blev købt af en Rentier Goldschmidt, forhenværende Garvermester, en smuk Olding, med et stort pragtfuldt hvidt Haar. Han testamenterede Billedet til sin Fødeby, Viborg, hvor det nu hænger paa Raadhuset — i Byraadssa- len — omgiven af en Krans af oldenborg- Goldschmidt, da han havde købt dette Bil- lede, følte sig som min Beskytter, og han forklarede mig, hver Gang jeg talte med ham, at jeg burde afbilde Menneskene ideale, og ikke saaledes som jeg havde ma- let disse Glaspustere, der i hans Øjne vär- Den Opgave, at fremstille Kristus som Kongesønnen, omstraalet af jordisk Glans og Rigdom, og som Mod- sætning dertil den af Elendighed til Oprør hidsede Pøbelhob, tænkt som en Skare Bryl- lupsgæster, fore- kommer En allere- de fra Ideens Side ret indviklet for ikke at sige haabløs. Den kunstneriske Udform- ning af et saadant Motiv egner sig egentlig ikke fol- den naturalistiske Kunst’s Udtryksmidler. Gengivelsen af Festglansen er heller ikke faldet godt ud, der er noget konventionelt over den. Langt bedre er Gæsternes fremad- skridende Tog lykkedes. Hel- ligger ubetinget Maleriets Styrke. Alt hvad der tidligere er frem- kommet af Under klassef remstilling i dansk Malerkunst virker blegt og tamt i Sammenligning med Willum- sens Proletarer. Over disse Skikkel- ser findes intet af den Idealisering, det romantiske Skær eller de sædvan- lige Søndagsklæder, som tidligere præ- gede Fremstillinger af Arbejdere. Den, der har malet Figurerne i den ejendom- melige Bryllupsskare, har kendt og levet sig ind i Proletarernes Liv. Han forstaar deres sande Væsen og skildrer dem derfor med ægte Patos. Forrest i Toget staar en Gruppe elendige, forkomne Individer. De er standset i en sløv Resignation og stirrer paa den Glans, som slaar dem i Møde. De repræsenterer Massen, der viljeløst drives frem af Lederne, af Agitatorerne. Den føl- gende Person er aabenbart netop en af den Slags. Han er blind, thi saaledes som han stavrer sig frem med Stok- ken, forraader hans Bevægelser, Hove- 12 Det var den første Jøde, der interesserede sig for min Kunst. Senere har der været mange, ja, jeg drister mig endog til at sige, at det næsten udelukkende har været Jøder, der har vist mit Arbejde Forstaaelse. Jeg kunde opremse en lang Række Navne. Men om dette kunstelskende Folk mere en an- dets Holdning og Ansigtsudtrykket, netop Indtrykket af den Blinde. Samtidig bærer hans Skikkelse Præg af en saadan Lidenskab, som kan faa Krudtet til at fænge og drive den forreste Gruppe frem til vold- somme Handlinger. Bagved ham staar en hvidskæg- get Mand, barhovedet og med Tiggerposen i Haan- den. Til Trods for det hjælpeløse i hans Skikkelse og det blide i Ansigtsudtrykket, aner man ogsaa i ham noget af Fanatikeren. Ef- ter disse to Figurer, der er karakteri- serede som Kontraster, følger en Mo- der med sit Barn paa Armen. Hun bestræber sig for at holde et Pige- barn, som gaar foran hende, fra i sin Iver at trænge sig altfor langt frem mellem de andre. En Krøb- ling paa Krykker slutter Toget. Hver enkelt af de fremstillede Figurer er et Fund, saa ægte er Individualiseringen. Wil- lumsen har gjort grundige Studier blandt Fattigkvarte- rets Eksistenser, førend han udførte sit store Billede. En Studie af den gamle hvidskæggede Mand med sit skaldede Hoved og Posen fandtes i Kunst- handelen under mit Besøg i København i første Halvdel af 1918. Den bøjede Skikkelse med det opadvendte Blik stod fortræffeligt mod den himmelblaa Baggrund. Ved Willumsens Billede kommer man til at tænke paa Uhdes Frem- stillinger af Kristus blandt Nutids Fattigfolk og Edel- felts Kristus og Magdalene, som er fremgaaede af omtrent samtidige og beslægtede kunstneriske Inspi- rationer. Takket være deres afgjort religiøse Tendens og Fremstillingens maleriske Glans, virker de omtalte Billeder med en Stemning, som savnes i Willumsens Arbejde. Men hans Bestræbelse var heller ikke at op- vække svævende religiøse Forestillinger. Hans Maleri er ikke et religiøst men et