J. F. Willumsen

socialt Billede. Det er Striden han forkynder, Livets Disharmoni og Uretfærdighed han udraaber. Derfor de stærke Modsætninger, om hvis endelige fastslaaede Form den unge Kunstner ikke har kunnet komme til Klarhed med sig selv. Om sit Billede skriver Wil- lumsen til en Ven, at det aldrig lykkedes ham og aldrig blev færdigt. Kun de fattige Gæster lykkedes, om Kongesønnens Udseende havde han ingen Fore- stilling... C5J- „Kongesønnens Bryl- lup« 1887—88 I Efteraaret 1888 finder vi første Gang Willumsen i Paris. Fra dette Besøg har vi to Billeder, som viser ham i nær Berøring med visse Retnin- ger indenfor den franske Kunst. Det ene er en Vej fra Montmar- tres Top foran Sacré Coeur Kir- ken (Kunstmuseet i København). Graat i Graat viser det nogle enlige Forstadshuse og Tom- ter indhegnede af et Planke- værk. Dertil en og anden spadserende Figur, en Rør- arbejder, som graver i Ga- den med sin Skovl, og over det hele en trist, graa Himmel. Det andet forestiller et „Interiør fra et stort Vaskeri« (Tavle II) med Vaske- koner af den ka- rakteristiske Slags (Gøteborg Galleri). De snakkende Munde og de spillende Øjne er højst realistisk gengivne, og det hele virker yderst levende. Man føler sig slaaet af den Zolaske Stemning i de to Billeder. <£63 Jeg boede -£53 „Kongesønnens Bryllup« 1887—88, havde jeg gjort saa vidt færdigt, at der stod et nygift Par paa det med hinanden under Armen. De var naturligvis klædt i moderne Klæder, ligesom de Indbudne. Det blev det sidste Billede, jeg indsendte til en Charlottenborg Udstilling. Det blev kasseret, og jeg var meget vred derover, rigtig flintrende gal i Hovedet, og sendte fra Paris Udstillingskomiteen et Opgør- Brev, hvori jeg bebrejdede den, at den havde kasseret Billedet. Thi vel var det, som jeg skrev, ikke lykkedes mig; men i Betragtning af, at det var en ung Mand, der havde malet det, maatte man vise sig overbærende, og ikke maale det med samme Alen, som den, hvormed man maa- ler Verdens klassiske Kunst etc. Brevet endte med at sværge, jeg havde den Gang meget med at tage Løfter af mig selv, at jeg aldrig mere vilde indsende til Charlot- tenborg Udstillingen. Det blev et Løfte, jeg forstod at holde. Stillinger, m. a. O. det momentane, som Øjebliksfoto- grafiet aabenbarer. Kunstneren kommer ind paa et Omraade, hvor Raffaelli er den mest bekendte Udøver. Willumsen skriver i Udstillingskataloget: „Mennesker, Heste og Vogne, der bevæger sig hid og did og krydse hverandre som Myrer i en Myretue. For at kunne forøge Indtrykket af det urolige Liv ei- der lagt særlig Vægt paa Fladerandens Illumination ved Randen, idet dens Farve forstær- ker sig der og om- giver sig med sin Komplements farve, sorte Flader sætter en hvidere Omgivelse og hvide Flader sætter en sortere Omgivelse« Adskillige Tegninger og Raderinger fra samme Aar og før han for anden Gang rejste til Paris viser, at Wil- lumsen var virksom indenfor denne Retning. Blandt dem fin- der vi det første Udkast til Ra- deringen „En Valgdag i Køben- havns femte Kreds« (Tavle IV). Man ser store Folkeskarer sam- lede paa et Torv. En lejet Omnibus holder i Baggrunden. En Mand bæ- rer en Plakat med Navnet paa den socialistiske Kandidat. Omkring Omni- bussen staar der en Gruppe. Den forre- ste Person holder en Tale, han udraa- ber noget med aaben Mund, og han svinger med Hatten. Forgrundsfigurerne er tildels sete fra Ryggen og ret livligt karakteriserede.^)^ Vi har set, hvorledes Willumsen allerede før sin før- I Foraaret 1890 indgik Willumsen sit første Ægteskab. Det unge Par bosatte sig i Paris. Billedet „Gadeliv ved Pont Saint-Michel« (Tavle III), ogsaa kaldet „Notre Dame«, stam- mer fra det første Aars Ophold dernede. Det er i høj Grad karakteristisk for Tiden, og præges af Bestræbelserne for at gribe det øjeblikkelige i de Spaserendes Bevægel- ser, i Hestenes og Vognenes Fart. Det søger at fastholde det ejendommelige i Typer og ste Pariserrejse med Liv og Sjæl hengav sig til Idemaleriet. Hele hans mandige Talent og hans gode naturalistiske Skole viste sig dog at være ham til ringe eller ingen Nytte i de vældige Opgaver, som i Lighed med Kongesønnens Bryllup spøgede i hans Fan- tasi. Han maatte have et mere passende Klædebon for sine Ideer, en egen Stil. Der kan jo ikke være noget nedsættende for Willumsens Selvstændighed i at gøre Rede 13