J. F. Willumsen

6 3* Jeg boede dengang paa Montmartres højeste Top. Krøyer besøgte mig en Dag deroppe for at se Billedet. Han syntes ikke om det. Det var ham ikke malerisk nok. Og da jeg ønskede at vide, hvad han mente Billedet manglede for at blive malerisk, svarede han mig, at jeg burde have malet Rummet fyldt med Damp fra Vasketøjet, saa at de fjernere staaende Koner blev mere udviskede. Det nyttede ikke, at jeg protesterede og forklarede, at Rum- met aldrig var fyldt med Damp, og at Konerne vaskede i saagodt som koldt Vand. sd Jeg nævner her denne lille Meningsforskel, fordi den gav mig dengang et saa klart Begreb om, hvad man forstod ved en malerisk Virkning. for den Paavirkning, man af hans Arbejder kan vise, at han har været Genstand for under sit Ung- domsophold i Frankrig af derværende Kunstnere og Kunstretninger. Ingen lever jo uberørt af Omgivel- sernes Paavirkning. Det er i Maaden at modtage den paa, ikke i at støde den fra sig, at man viser sin større eller mindre Selvstændig hed, sit Væsens Op- rindelighed og Styrke. Willumsen gjorde i Sommeren 1890, i Bretagne, Gau- guins Bekendtskab, en Forbindelse, som mere end no- gen anden skulde sætte Spor i hans Kunst. Gauguin havde haft Til- knytninger til Dan- mark. — Omkring 1858 besøgte han Kø- benhavn som Vinagent og hans Hustru var dansk. Dog var det ikke dette, men snarere Gau- guins ekscentriske Person- lighed og eksotiske Kunst, dens syntetisk forenklede Stil, dens Slægtskab med de primi- tive Folks kunstneriske Frem- bringelser, der fængslede den unge danske Maler. Den Uforfærdethed, at Gauguin optraadte som Geni og Profet indenfor et Fag, han aldrig havde lært i nogen Skole eller paa noget Akademi, og det Fribyttersind, der endogsaa drev ham, medens han endnu var Børsmægler, til, som simpel Sømand i mange Aar at fare omkring paa Verdenshavene, har aldrig undladt at gøre Virkning paa de unges Sind. Den Nimbus, der stod om Gauguin, fik forøget Glans ved hans kunstneriske Trosbekendelse: „Hvis min højre Haand bliver altfor dygtig, be- nytter jeg den venstre, og jeg vilde gribe til Fødderne, hvis Hænderne blev for drevne«, en Devise, som paa en Prik stemte overens med de Unges Grundsætninger, da de gik og foragtede den gamle Kunsts Formalisme. •F7 Jeg gjorde Under Gauguins Indflydelse begyndte Wil- lumsen at udvikle en særegen Retning, langt — Endnu den Dag i Dag er det saale- des. — Og jeg husker, at Blodet fo’r mig til Hovedet, og at jeg svor malerisk Virkning af den Slags Krig for evigt. Min Ed lød na- turligvis latterlig i Krøyers Øren ,/cM z'cxs) al mere revolutionær end nogen tidligere dansk Maler. Fra hans Ophold i Bretagne 1890 findes i det mind- ste tre Malerier i Privatsamlinger i København. 1 disse fremstiller Willumsen Bretagnekoner i deres maleriske Nationaldragter, blaa Kjoler, sorte Livstyk- ker, brogede Forklæder og store, hvide stivede Kra- ver og Huer. Saadan staar de, glimrende i Farven imod Husenes graahvide Mure og røde Døre. Et af de nævnte Studier: „To Koner skilles efter en Passiar« (i Grosserer I. Chr. T. Levinsens Samling i København) — er sær- lig bemær- kelsesværdigt paa Grund af den ejendomme- lige livlige Bevæ- gelse, i hvilken Fi- gurerne er fremstil- lede. Willumsen skri- ver i Kataloget: To Koner skilles efter en Passiar, de ere i dob- belt Bevægelse, idet de paa en og samme Tid dreje sig om og begynde at gaa. For at fremme Indtrykket heraf, er Figurerne trukket saa meget ud i vandret Retning som muligt, tilligemed at Konernes kortstam- mede Proportioner hjælper med der- til. Solklatterne, som Billedet er over- strøet med, skal give det en urolig Karakter.« Den enestaaende Interesse for Bevægelsen og Kun- sten at karakterisere med stærke Understregninger, Lysten til at udtale sit Hjertes Mening, kender vi, det gaar igen i hele Willumsens Produktion. Men nyt er den naivt ukunstlede og ikke desto mindre forfinede Farvefølelse, den Stil, som arbejder med hele, rene Farveflader uden Valører. Hvor virker de ikke friske, disse Farver, som om de var renvaskede af Saltvandssprøjt og Sol. Et andet Billede i Grosserer Levinsens Sam- ling betitlet „To gaaende Koner«, kommen- terer Willumsen paa følgende Maade: „To gaaende Koner. Baggrunden er malet stillestaaende med sine Detailler synlige. Konerne derimod, da de passerer hurtigt 14