J. F. Willumsen

sig selv, det vil sige, bare at arbejde væk, og paa den Maade man havde Trang til, selv om det gik stik imod Man har altid talt mest om den Indflydelse, som Gauguins Kunst havde paa min, og dog er den maaske min- dre end flere andres. Jeg nævner blandt disse Raffaellis. Bretagnekonerne, der er malet før jeg gjorde Gauguins Bekendtskab, og førend jeg kendte hans Kunst, har saaledes ingen Lighed med hans. Han brugte ikke saa- danne Farvetoner og malede ikke Bevægelser. Der er anden Kunst, som dengang havde stor Virkning paa mig, det var den assyriske og den ægyptiske, som jeg gjorde flere Kopier af. Det var disse, som lærte mig Simplifice- ringen eller Stiliseringen, baade Farvens, Linjens og Formens. Det er ogsaa dem, jeg skylder min Elskov til Keramiken og de straalende Glasurer. Endelig maa jeg ikke forbigaa den kinesiske Kunst, den japanske interesserer mig mindre, Det gaar forøvrigt saaledes med Paavirkninger, at de har ingen Magt over En, før man er naaet i Udvikling op paa Siden af det, som paa- virker, man skal allerede eje en beslæg- tet Kunst. Det, som ligger fjærnt I fra En, paavirker ikke. Gauguins Kunst var begyndt at blive noget fremmedagtig, der var allerede kom- met noget afri- kansk over den. I B'S ligesaa bemalet og sminket, og Tegningen ligesaa snoet, som de jagende Kokotter. De to grønne Linjer for- oven betegner Linjevirknin- gen af en Rutschebane, som strækker sig over hele Salen. Midten sidder en Mand, hvis bøjelighed for Kokotten ved hans Side fremstilles synlig ved ligesom at lade ham blive suget hen imod hende. “ Man maa i Sandhed have en mere end al- mindelig Fantasi for at fremstille saadan en Buket af forsoldede Mands- og Kvindetyper som paa dette Billede, og for at ud- finde en Farveskala, som saa fortræffeligt smelter sammen med Emnet, og som dannes af de mærke- ligste Dissonnanser mellem graaviolette og mørkeblaa, sorte og matrøde, eller brune og graa Farver. Be- handlingsmaaden minder i sin Primitivitet om Gau- guins Billeder fra Tahiti. €83 Gauguin havde endnu sen for at komme bort fra de forgyldte Gibsrammers Mangel paa Stil er karak- teristisk for Tiden. Blandt finske Kunstnere gaar Gallen i Spidsen for Bevægelsen. Alle- rede til sine to Billeder fra 1880 „Paa Vej til Dødsriget“ og „Tripty- kon af Ainomythen" har han selv tegnet, skaaret og malet Rammerne.^ To af Willumsens polykrome Træskulptu- rer „Kokotte paa Jagt“ €93 Her er samt „De træilende Mennesker og den fri Dyreverden" er i Grosserer Levinsens Besiddelse, den tredie, „Jotunhejmen", eller „Ultima Thule" ^10 3 ikke været paa F8A Gauguin Tahiti, da det Billede blev malet; han havde derimod set Billedet flere Gange hjemme hos mig og paa Indépendant-Udstillingen, før han rej- ste. Men dermed vil jeg ikke sige, at Gauguin har lært noget af mit Billede, for det ved jeg ikke. Kan det i det Hele taget tænkes, at en fransk Ma- ler kan have lært noget af en dansk? Umuligt! Da skal Solen først have gaaet den gale Vej i Men Willumsen nøjes ikke alene med at lade Farverne tale. Han udfor- mer ogsaa sine Ideer i flad Træ- skulptur, maler dem i de bi- zarreste Farver og lader Fremstillingen løbe ud i Rammen, saa at denne virker med i Helhe- den. Bestræbel- 16 Her er netop et Eksempel paa den praktiske Indflydelse, som Gauguins Kunst havde paa mig. Jeg fik nem- at skære et af i Træ, fordi at havde set to Relief - skaaret og malet. Men ganske ulig lig Lyst til mine Motiver jeg hos Gauguin fer, som han havde Emnet og Stilen er ejes af Fru Willumsen født Meyer. Førstnævnte, „Ko- kotte paa Jagt“, forestil- ler atter en Scene fra det berømte „Montag nes-rus- ses", hvor der iblandt an- dre Seværdigheder ogsaa engang forevistes en Høne med fire Ben. Willumsen gengiver en af de kvindelige Stamgæster siddende ved et lille Bord med Absinthglasset foran sig og ligesom Edderkoppen i sit Net lurende paa Rov. Hendes Dragt er karakteristisk i sin tarvelige Væren paa Mode, og omkring hendes Mund og Øjne spiller et ubeskriveligt bittert Smil. Øverst i