J. F. Willumsen

tation. I Gemsen med Vingerne og Svømmefødder ne er Udtrykket for de løbende, flyvende og svømmende Dyr samlet i et Væsen. Billedet indeholder altsaa Modsætningen mellem det Fri med <E L sin livslystne Stolthed og det tvung- ne med sin Nedtrykken. Sten- huggerne er ikke personi- ficerede enkeltvis, men er fremstillet som en Type, da det er den samme Menne- ske- maskine, der her skal virke i dem alle. Gemsen er en for- gyldt, ciseleret Metalplade, for derved at kunne staa smukkere og skarpere end den malede, udskaarne Træplade, hvori den er Med det samme vi er ved „Jotunhejmen “, kan jeg ikke forbigaa, at det paa saa mange Maader betegner en Mærkepæl i min Udvikling. Det er nemlig mit første heltud digtede Billede; eller for at tale tydeligere, et Bjærg- billede, der indeholder en hel Bjærgegn samlet i et. Der er nemlig ikke noget Sted i Jotunhejm, hvorfra man kan overse den paa en saadan Maade. Det repræsenterer en Condensation af mange Billeder, der er blandede, og hvis dette er gjort paa den rigtige Maade, skulde være et særligt stærkt og karak- teristisk Udtryk for den mærkelige Stemning, man modtager af disse Bjærge højt mod Nord. Ogsaa Reliefferne, der hænger paa Rammen, har sin særlige Interesse — for mig i al Fald. — Det er nemlig første Gang, at jeg forlanger af mig selv, at digte Emnet. Med Undtagelse af det til „den forgyldte Gemse*, der kom til mig ubevidst, havde jeg tidligere hentet det fra Bøger, som saa mange Andre, fra Historien eller fra Digternes. Men her tvang Maleriet i Midten mig til at finde noget sær- ligt, der kunde virke med til at forstærke dets Stemning. Jeg husker endnu det Øjeblik, jeg gik paa Gaden i Paris, paa Vej til Atelieret, da jeg sagde til mig selv, højt: „Hvorfor dog ikke digte Emnet selv, hvorfor altid laane det fra Andre.* Og først kommet saa langt i Tanken, saa stod Motiverne for mig, næsten med det samme, som jeg benyttede: De Men- nesker, der interesserer sig for de store Ting, det uendelige Store og det uendelige Smaa, og som Modsætning hertil, dem, der kun lever i Øjeblikket, og ikke ser længere end til deres egen Næse. Den Stil, som disse Relieffer blev arbejdet ud i, førte mig videre til at begynde paa „det store Relief*. Maaden at condensere Naturindtrykkene paa i Maleri, førte mig til at fortsætte med noget lignende i flere an- dre Billeder, for Eksempel „Bjærge under Sy- dens Kunstneren betegner sit Billede med Tillægsordet „Ornamentik*. Det virker nærmest som et Produkt af vilde Folkeslags Kunst, eller som Udkast til en Gobelin eller noget lig- nende. I sin Bestræbelse efter Primitivitet er Wil- lumsen aldrig naaet højere. Det virker overordent- lig forfriskende at følge Kunstneren fra Absinth- atmosfæren i Paris’ Nat- kafeer op i de norske Fjælde og glemme den tunge Livs- i filosofi i hans „trættende Arbej- dere*, og et Øjeblik glæde sig med ham over Naturens umiddelbare Skøn- hed. I Grosserer Levinsens Samling findes syv Skitzer i Akvarel fra en Udflugt til Norge 1892. Han har i en af dem fremstillet Vand- fald, som paa den mest maleriske Maade styrter sig fra Klippeafsats til Klippeafsats, og udført dem i en 18 fin, næsten japansk Farveskala i hvidt, lysebrunt og lysegrønt. Et andet Blad forestiller en lille By med røde og gule Træhuse oppe mellem sne- dækte Fjælde, en tredje en saadan By i Aftenskumring med blinkende Stjerner og med Huse og Bjærge tegnede sig som Silhouetter imod de flygtige Det var paa denne Rejse, at Ideen til det vidunderlige Reliefmaleri „Jotunhej- men* (TavleVH), opstod i hans Fantasi. IE 13 Med I Grosserer Levinsens Samling findes fra denne Periode i Willumsens Ud- vikling, paa en Gang den mandige Kamps og den store Oprevetheds Tid, en mærkværdig Urne, „Fa- der, Moder og deres ny- fødte Barn*, som han har formet af to Portræthove- der af sig selv og af sin Hustru i brændt Ler med mørkeblaa Glasur, og mellem dem sit nyfødte Barn, nøgent. Urnens Fod dannes af to store Menneskefødder i en mønjerød Tone. Er det Reminis- censer og Og Indtryk fra Bar- nets Fødsel, som her har fundet sit Udtryk? Willumsens Kunst svinger i denne Tid ustandselig mellem det sublime og det groteske. Hans kraftige Aand og hans stormende Sind rummer en Ekspansionsdrift, som bryder alle Regler. Et ypperligt Eksempel paa hans Eksperi- menter i saa Henseende danner den i 1893 model- lerede, saakaldte „Musikantfrise* (Tavle VIII), hvortil Sol*.