J. F. Willumsen

Produktion er gaaet bort fra sin Ungdoms Overdrivel- ser. Men Willumsens Ungdomsarbejder maa betragtes som Stridsvaaben, som skarpslebne Klinger og tunge Køller til at saare og hugge med, samtidig med, at de skal bringe Budskab fra hemmelighedsfulde Verdener, som den gamle Kunst ikke har taget Hensyn til.^> Og utvivlsomt var det rigtigt at danne en skarp Opposition imod den Ufordragelighed og Selvtilfreds- hed, som havde omgærdet sig med officiel Magt og Myndighed. Der findes vel næppe et Omraade, hvor Konservatisme gør saa megen Skade, me- dens uforknyt Radikalisme saa direkte er et Livsvilkaar, som netop i Kunsten. Betæn- ker man endelig hvor meget dansk Ma- lerkunst har vundet ved Willumsens og hans Venners Bestræbelser, kan det ingenlunde regnes for ringe. Hele den senere Ud- vikling er sket i hans Aand, de yngstebetrag- ter sig som hans di- rekte aandelige Arvtagere. Paa hvilken Maade er da Malerkunsten blevet udvik- let og ført fremad gennem dem ? Tag et Figurmaleri som f. Eks. Poul Jerndorffs „Pa- ris Dom“ paa Charlottenborgs Foraarsudstilling 1918 eller Skovinteriør af Poul Christiansen fra den Frie Udstilling samme Aar, og stil saa ved Siden af dem tilsvarende Fremstillinger fra 1880—90’. Det vil da med al Tydelighed vise sig, hvorledes selv den mest glimrende Natur imitation virker løs og svag imod de yngre Værkers faste dekorative Opbygning og per- sonlige kunstneriske Gennemarbejdning. Eller en Sammenligning i Farver. Et Maleri fra den ældre Tid, hvilket som helst, stil- let f. Eks. ved Siden af et Billede af den unge nys afdøde Jerichau. Hvor blegner ikke alle Farve- harmonier afstemte i den gamle Skoles Smag overfor den dybe, lidelsesfulde Farveakkord hos den unge Syntetiker og Kolorist, 20