J. F. Willumsen

tige Bevægelse, den flagrende Dragt, det oprevne Ud- tryk, alt bidrager til Billedets stærke dramatiske Virk? ning. /cM/'c>c9 Af Fru Edith Willumsen er de Fugle skaaret i Træ, som Kunstneren oprindelig modellerede til Rammerne om Lachmann-Billederne i Ystad, og som findes i Bronce i Levinsens Samling, tilligemed Silhouetud- Nationalliberale. <F203 Hørup er^<s>^o>^^c9>& Uagtet den kraftigste Realisme taler ud af denne Statue, vilde det være en ren Misforstaaelse at be- tegne den som en Portrætbuste i sædvanlig Forstand. En saadan ligger ganske udenfor Kunstnerens Hen- sigt. Willumsen har vistnok ikke engang kendt Hørup personlig. Den Baggrund af Virkelighed, han behø- kastene i hvidt Papir paa mørk Grund. Det er Fugle- unger, der skriger efter Mad, sovende Fugle med Hovedet under Vingen, eller Fugle, der synger af fuld Hals. Med den Slags smaa Naturstudier har Kunstneren rekreeret sig imellem de store opslidende Opgaver. Djærv og oprindelig, uden at lade sig be- grænse af gamle Tradi- tioner, giver Willumsen sin nye maleriske Realisme Udtryk paa den mest radikale Maade i stort monumentalt Arbejde, „Hørups og vede, fik han af Portrætter. Et Udkast til Monumen- tet med Portrætfigur findes i Kunstnerens Atelier i Hellerup. 3121 3 En Studie Men til syvende og sidst har han til vis Grad formet baade Skikkelse Træk uafhængigt af Virke- ligheden. Han har nemlig, paa de gamle græske Portrætbilledhugge- res Vis, omdigtet Por- trættet efter det samlede Ind- tryk, han fik af Hørup gennem studere hans Skrifter. I dem, Hørup er som han saa en og ^203 fremstillet, ud paa Mødet i Havdrup (syd for Roskilde) i 1885. Det var et meget betydningsfuldt Møde for det unge Venstre for Hørup selv. Han holdt der en af sine mest flammende og bidende Taler. Han er derfor af- bildet ung, c. 44 Aar, og i Følge Tidens Mode er han iført den stramt- siddende og kortskødede Figurfrakke. et at tænkte han, lever Hørup for Efterver- Statue* (Tavle XXI) i Kongens Have. Den i sin Malerkunst saa radikale Proletarven har her sat én af sine egne Meningsfæller, én af det moderne Danmarks mest radikale og bekendte Politikere, det radikale Venstrepartis Grundlægger og Dagbladet „Politiken*s Stifter, et Mindesmærke. Monumentet, som modelleredes i 1908 og rejstes 1909—10 under de gamle Elmetræer i Kongens Have tæt ved Hjørneporten mellem Gothersgade og Kron- prinsessegade, fremstiller den bekendte Folketaler og Agitator, staaende paa en forholdsvis bred Sokkel med Broncerelieffer, ikke som hel Figur, men som Knæstykke, idet den nederste Del af Benene tænkes skjult af den foran Taleren værende Balustrade. Han staar i let skrævende Stilling med den ene Haand i Buksefligen, den anden kampberedt med spændte Muskler. Hans Mund er aaben, Øjnene gnistrer af Iver og Ironi, det korte stride Haar er opstrøget. Det er som om hver Muskel og Nerve i denne kraf- tige Skikkelse med de brede Skuldre var spændt til det yderste, for at hans Tale skal naa ud over Folke- massen. Hørup er fremstillet som Folkeføreren, der holder en af sine berømte Agitations- taler imod Firsernes lunkne 31213 En Studie af Hø- rups Hoved findes hos Fru Hørup. I Folketinget fin- des samme Buste i Marmor. Et Udkast i Voks til hele Monumentet tilhører „Politi- ken* og staar i dens Redaktionslokale.^ denen, efter dem og ikke efter Portræt- terne danner den sig et Indtryk af Manden. Og saa- ledes burde han jo ogsaa staa præget i Bronce.^^ Det var ingenlunde nogen let Opgave i denne skønne Parks grønne Pavlun at skabe et Monument, som ikke helt blev knust af den omgivende Natur. Men Willumsen har i Sandhed vist sig at være den voksen. Livet og Bevægelsen i Statuen er drevet op til det lidenskabeligt voldsomme. Figuren virker næsten som en Bokser. Dens Karakteristik og Overfladebehand- ling bidrager ogsaa til dette Indtryk, Men ikke alene gennem den enestaaende Kraft og Udtrykket af Liv i Hovedfiguren betegner Hørup- statuen en Afvigelse fra den indenfor Monument- Skulpturen gældende Tradition. Ogsaa Soklens Form og dekorative Udsmykning er paafaldende og haj- intet af deri klassiske Tradition ovei- sig. Som Mel- lemled mellem Statuen og den omgivende Natur ei- næsten som en levende Organisme. Nærmest Jorden ei- Granitten for- holdsvis ubearbejdet og ujævn, me- dens Fladebehandlingen opad tiltager i Finhed, Det omgivende Naturmilieu genspejles i de Broncerelieffer, der dekorerer Soklen. I dem den opbygget 46