J. F. Willumsen
Forfatter: Hjalmar Öhman
År: 1921
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: København
Sider: 151
UDK: 92 W (Fol)
Med kommentarer af J. F. Willumsen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
kan man tillige følge Bondestandens Udvikling fra
Stavnsbaandets og Træhestens Dage til Friheden og
hvilket to firkantede og to ottekantede Pavilloner
slutter sig. Midterpartiets Tilknytning til Fløjene er
Selvstændigheden i Hørups Tid. 1 den landskabelige
taarnagtige Bygningsled.
Baggrund ses tillige en
vældig Eg, i hvilken Stor-
men rusker, et symbolsk
Udtryk for den Stemning
af Storm og brusende Liv,
som Hørups Taler og Op-
træden vakte.
Bestræbelsen for realistisk
og malerisk Virkning og
for at bryde med gammel
Hævd indenfor Billedhug-
gerkunsten, saadan som
det fremgaar af Hørup-
statuen, er for øvrigt et
gennemgaaende Træk i Ti-
dens Monumentskulptur.
Hos os i Finland har vi
et højst karakteristisk Eks-
empel i Wikströms Lönn-
rotsstatue, som jo er et
Værk, der i sit Væsen til-
hører de maleriske Grup-
per. Den fremby der, gen-
nem sin dekorerede og
malerisk opbyggede Sok-
kel og sin iVipunens Gab
halvt skjulte Wäinämöi-
nen-Figur,Berøringspunk-
^rmedH^,ue-
/^arkitekturen spiller alle-
rede tidlig en Rolle
1 - , VI—i Willumsens Inter-
, J- X_______essesfære. Vz minder
\ om hans Studier i Teknisk
i Facaden betegnet ved to
1897 Buksepigen. Kunstindustrimuseet /'cXS' 51x20
De forskellige Partiers
Ydervægge og Tag er til
Dels behandlede paa for-
skellig Maade, saa at de
kan adskilles som særlige
Led i det hele. Paa den
oprindelige Plan er Tag-
profilen enklere end i den
nuværende Bygning, Side-
fløjenes smukke Trappe-
pyramide fandtes heller
ikke, Pegasusrytteren over
Indgangen med Hænder-
ne løftede til Velkomst-
hilsen savnes ogsaa der.
Med Hensyn til den ydre
Arkitektur maa man yde
Willumsen den Anerken-
delse, at han, som oprin-
delig havde tænkt sig Byg-
ningen i ædelt Materiale:
Sten med Keramik, dog
har forstaaet at give den
billigere Træbarak et vist
tiltalende og kønt Udse-
ende. Dette fordelagtige
Indtryk har, foruden i
den allerede omtalte Ryt-
mik i Bygningsledene, sin
Aarsag i en smagfuld og
sindrig Materialbehand-
ling, hvorved Fladerne li-
ves op gennem en Vekslen
imellem Fyldninger, Ind-
ramninger og Listeværk,
Selskabs Skole og paa Akademiet. Han gav Tegnin-
gen til Udstillingsbygningen i Aborreparken, hvor
den Frie Udstilling (Tavle XXII), flyttede ind i 1897.
Dens Udseende paa dette Tidspunkt kan man studere
i en farvelagt Tegning i Kunstindustrimuseet. Senere,
da den flyttede til Anlæget skraas overfor Østbane-
gaarden, føjedes nye Bygningsled til, saa at det hele
fremtraadte som et i høj Grad malerisk Bygnings-
kompleks, bestaaende af et langstrakt Midterskib, til
altsammen overraskende godt virkende i det primitive
Træmateriale. Jeg mindes
Imidlertid har Arkitekten selvfølgelig lagt Hovedvæg-
ten paa Interiøret. Her grupperer Salene sig meget
malerisk og livfuldt, et Indtryk, som forøges ved, at
Gulvene er lagt i forskelligt Niveau.
De samme Egenskaber, et malerisk Eksteriør og et
afvekslende, livligt Interiør, kendetegner ogsaa de to
af Willumsen byggede Villaer i Hellerup. Særlig inte-