J. F. Willumsen

ressant er den sidste, bygget 1907—09, som rummer Kunstnerens Hjem og Atelier (Tavle XXIII—XXIV). Allerede i lang Afstand kan man kende den paa det høje irgrønne Tegltag, Murenes lyserøde Farve og den skarpe Silhouet af den, foran Hovedindgan- gen staaende, Pyramide- poppel. I Tagets grønne og Murenes røde Farve har Willumsen anslaaet dybt nationale Toner. Hvor karakteristisk for gamle danske Huse og Kirker er ikke den grøn- ne Patina paa Kobber- tagene og det grønne Mos paa Straatagene, og hvor ofte ser man ikke, i det mindste i visse Dele af Danmark, den lyserøde Farve paa Bøndergaar- dene. Den er i de senere Aar, ligesom Straataget, blevet moderne i Villa- bygning mange Steder ude paa Landet. Det male- riske i Villaen udtrykkes her — baade i Farve og Form — endnu stærkere end i Udstillingsbygnin- gen. Det gør et højst ej- endommeligt Indtryk, at Linjen i Hovedfaca- den ikke er ret, men to Gange brudt. Vinduerne 1899 Samhørighed /'cXj?92x58 ■SI 22 X- Jeg mindes den næsten overherkuleske Kamp, jeg havde i 1896—97 for at faa gen- er nem ført dette Projekt, dels med anbragte saa uregelmæssigt som bare muligt; deres Plads er betinget af Hensyn til Interiøret og følger dette uden noget Hensyn til ydre Regelmæssig hed. For ikke at lade noget Middel ubenyttet, hvor det gjaldt om at faa det ydre saa livligt og af- vekslende som muligt, er Stærekasserne bygget ind i Murene og hører orga- nisk sammen med dem. I det indre er Værelserne atter anbragt i forskellige Planer. Fra Hallen fører en kort Trappe ned til Spisestuen og Køkkenet. Beboelsesværelserne lig- ger paa første Sal, me- dens det store Atelier lig- ger i samme Gulvplan som Hallen. Alle Interiø- rernes Detailler, Klæber- stens-Karyatiderne paa Ildstedet saavelsom Lofts- bjælkers og Dørkarmes fornemme Profiler, bæ- rer Præg af Kunstnerens udprægede Personlighed. Willumsen har ikke alene skabt den frie Maler- kunsts Hus og dekorative Symbol. Han har ogsaa komponeret Friluftstea- trets Scene i Ulve- dalene med de to, Proce- niet flankerende, Ravne, der Medlemmerne, der ikke var enige med sig selv, om de vilde fortsætte, og derfor ikke turde tage den Risiko, der var forbundet med at bygge, dels med Magistraten, af hvem vi skulde leje Grunden og have Tilladelse til Bygningens Opførelse../® I Magistraten var det navnlig Stadsarkitekten Fenger, indflydelsesrig Akademiker og Professor i Arkitektur ved Akademiet, der gjorde alt hvad han formaaede for at forhindre Oppositionen fra at bygge en ny Bygning, der igen vilde styrke Sammenholdet for en lang Række Aar. Han fremkom, blandt andet, med et saa latter- ligt Forlangende, som at der skulde indsættes Vinduer i alle Ydervæggene. Det endte dog med, at Magistraten gik uden om sin egen Stadsarkitekt og gav Tilladelsen. Den stillede dog den Betingelse, at Bygningen kun maatte opføres i Træ, i Stedet for i Sten, med Dekoration af Keramik, som jeg forøvrigt var halvt færdig med. Et nyt Projekt maatte udarbejdes, og en ny Antagelse af Bygningens Ydre var nødvendig. Modellen til Bygningen, projekteret opført af Sten, staar i mit Atelier. ,xcxs) x'cXJ? 48