Beretning om en i Sommeren paa Indenrigsministeriets Bekostning foretagen Rejse i Udlandet

Amsterdam. — Den nye Nordsøkanal. — Den noi’dliollandske Kanal. Nieuwediep. Amsterdam ligger ved en Ann af Zuidersoen, kaldet «Hot Ij», der tidligere ligesom Zuider- soen var underkastet Virkningerne af Ebbe og Flod, hvorfor ogsaa Amsterdams egentlige Havnebassiner, Westelijkdok og Oostelijkdok tilligemed de øvrige hertil stødende Bassiner kun gjennem Skibsfartsluser stode i Forbindelse med H-et Ij. Da Sejlladsen gjennem Zuidersoen som Følge af de mange Grunde, der opfylde dette Farvand, er meget vanskelig og forbunden med Fare navnlig for store dybtgaaende Skibe, havdo man i Aarene 1819—25 anlagt den nordhollandske Kanal, der gaar fra den nordre Side af Hot Ij til Nieu- wediep ved Nordhollands nordligste Pynt. Denne Kanal viste sig imidlertid i Tidens Lob utilstrækkelig for Amsterdam som en So- og Handelsstad af 1ste Rang, hvorfor man i Foraaret 1865 skred til Anlæget af Nordsokanalen, der med en Bundbredde af 27—32 Meter og en Vanddybde af 7,0—7,7 Meter er udgravet gjennem den Vest for Amsterdam liggende Del af Het Ij, som samtidig dermed til begge Sider af Kanalen tildels blev torlagt, og ondvidere er ført igjennem Fastlandet paa det Sted, som kaldes «Holland op zejn smal st», livor den, efterat have passeret en Strækning lavt, men frugtbart Land, filsidst gjennemskærer Klitterne, der langs hele Hollands Vestkyst paa enkelte korte Strækninger nær danner et naturligt Værn imod Nordsøen for det indenfor liggende lave Land. Kanalen udmunder i en Havn, dannet af tvende Moler, der fra Kysten af crc byggede ud*i Nordsøen. En Sluse i Kanalens vestlige Uel ved Ijmuiclen med trende Gjennemløb, et større og et mindre for Skibsfarten og et tredje for Udladningen af Vandet fra Kanalen, tilligemed en Dæmning ved Schellingwoude, der adskiller Het Ij fra Zuidersøen, holder Flodvandet ude fra den Del af Kanalen og Het Ij, der ligger imellem Slusen og Dæmningen. Af Hensyn til Afvandingen af Haarlemerpolder og den torlagte Del af Het Ij maa nemlig Vandspejlet lier holdes nede paa 0,5 Meter under ylP, der er Nulpunktet paa den Amsterdammer Vandstandsskala, og svarer til daglig Flodhøjde i Het Ij før Afdæmningen af denne Arm. For at opnaa dette, er der ved Schellingwoude ved den nordlige Ende af Dæm- ningen anbragt 3 Dampmaskiner, hver paa 100 nominelle Hestes Kraft, der stadig holdes i Gang og drive 3 Centrifugalpumper, af hvilke enhver udkaster 700 Cubikmeter i Minuttet til Zuidersøen. Da dette imid- lertid ikke er tilstrækkeligt til at holde Vandspeilet 0,5 Meter under AP, er der i Dæmningen foruden 3’Skibsfartsluser ligesom ved Ijmuiden anbragt en Sluse til at udlade Vandet ved Ebbe, naar Vandstanden i Zuidersøen og Nordsoen er lavere end i Het Ij og i Kanalen. Som ovenfor anført, munder Kanalen ud i Nordsøen gjennem en Havn, hvis Formaal imidlertid kun er at danne Adgang til Kanalen og sikre dennes Udmunding imod Tilsanding. Havnen, sc Pl. Ill, Fig. 8, har en Form, der er symetrisk med Hensyn til en Axe lodret paa Kysten. I 600 Meters Afstand til begge Sider af denne Axe udgaa fra en med Kysten parallel Linje tvende konvergerende Moler, der i en Længde af .1255 Meter med denne Linje danne Vinkler paa 77° 45', hvorefter man har givet Molerne en anden stær- kere konvergerende Retning, saaledes at de, tilstrækkeligt forlængede, vilde skære hinanden under en ret Vinkel, og med Basis danne Vinkler paa 45°. Molerne have i denne Retning en Længde af 275 Meter, hvorved dør mellem deres Hoveder dannes en AI unding paa. 260 Motors Vidde. Den nordre Mole, hvoraf PL IV, Figg. 9 og 10 vise Snit, lagte henholdsvis i 217 og i 308 Meters Af- stand fra Kysten, blev allerede paabegyndt i 1867, medens den sondre Mole først paabegyndtes i September 1869. Opførelsen af Molerne, der liar medtaget et Tidsrum af flere Aar, var i Begyndelsen ledsaget af Uheld, hvilket foranledigede, at den oprindelig vedtagne Konstruktjon under Udførelsen blev noget forandret. Molen, som paa jævn Sandbund blev opført som en Mur af regelmæssige, i Forbandt stillede, store Betonblokke, blev nemlig’, naar Soen brod imod dens udvendige, næsten lodrette Sideflade, underskaaret, saa at store 1 ai tiei al