Beretning om en i Sommeren paa Indenrigsministeriets Bekostning foretagen Rejse i Udlandet
Forfatter: Chr. Otterstrøm
År: 1880
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 33
UDK: 626 gl.
Med 15 lithograferede Tavler & Træsnit
Udgivet efter Foranledning af Indenrigsministeriet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Muren styrtede sammen og spredtes over en større Flade. Man gik derfor ved den fortsatte Opførelse af
Molerne over til at dække Grunden, hvor Blokkene skulde anbringes, med et Lag af Basaltsten, og for at
kunne gjenopføre de ødelagte Partier, udjævnede man først, ligeledes med Basaltsten, den ved de omstyrtede
og adspredte Blokke uregelmæssig gjorte Grund, hvorpaa man paa dette Fundament stillede de nye Blokke i
Forbandt. Pl. IV, Fig. 11 viser et Snit i den nordre Mole lagt i 323 Meters Afstand fra Kysten, hvor for
Gjenopførelsen af Molen en saadan Udjævning af Grunden har fundet Sted. Efterhaanden som Bygningen af
Molen skred frem, udvidede man mere og niere det Lag af Basaltsten, ved hvilket man tilsigtede at beskytte
Grunden imod Udskæring, saaledes at man ved Opførelsen af de to yderste Tredjedele af Molerne lod Basalt-
laget strække sig i en betydelig Bredde udenfor Muren til begge Sider af denne. PL IV, Fig. 12 viser et Normal-
profil, gjældende saavel for den nordre som for den søndre Mole fra omtr. 500 Meters Afstand fra Kysten og
udefter. I 500 Meters Afstand fra Land og udefter blev der, ligeledes udenfor den oprindelige Plan, sodi
Fig. 12 antyder, endvidere paa den udvendige Side anbragt en Kastning af Betonblokke, der skulde tjene til
at bryde Bølgerne. Disse Blokke bleve først udkastede uregelmæssigt, saa at de kom til at hvile med skarpe
Kanter paa hinanden. Erfaringen har imidlertid vist, at Blokkene herved ere meget udsatte for at opslides,
idet de ved den Bevægelse, som den oprørte So meddeler dem, ligesom gnave sig ind i hinanden, saa at der
endog findes Blokke, hvoraf næppe Halvdelen er tilbage. Man er derfor senere gaaet over til at nedsænke dem
saalectes, at de saavidt muligt komme til at hvile paa hinanden mod Flade imod Flade.
Den fornødne Dybde i Havnen tilvejebringes ved Opmudring. Yderst ved Mundingen skal Dybden
være 8,5 og nærmest Kanalen 7,5 Meter under AP. Da Havnen imidlertid ikke skal afgive Liggepladser for
Losning og Ladning, vil den ikke blive uddybet over hele sit Areal, navnlig ikke langs Molerne og over den
overvejende største Del af Arealet nærmest Land. Medens Afstanden fra Basis til Mundingen er omtrent
1435 Meter, liar det uddybede Areal, som den punkterede Linie paa Fig. 8 viser, fra Mundingen af og indefter
i en Længde af c. 1100 Meter en omtrent oval Form, og ved en Rende med 50 Meters Bundbredde, der er
udgravet igjennem den indenfor liggende Del af Havnen, er det sat i Forbindelse med don vestlige Ende af
Nordsøkanalen. Tvende Stendæmninger, en paa hver Side af den gjennem Havnen gravede Kende, beskytter
denne mod Tilsanding fra Siderne.
De i Kanalen og Havnen udgravede Sandmasser blive førte ud i Nordsøen og udkastede paa dybt
Vand. Indtil i afvigte Efteraar blev det Opmudrede bragt ud til en Afstand af 3000 Meter fra Kysten, og
her.losset paa en Vanddybde, der oprindelig var 13 Meter. I Sommeren 1878 viste det sig imidlertid, at
Dybden paa dette Sted, der ligger lige ud for Havnens Munding, var aftaget meget stærkt, saa at der havde
dannet sig en vidtudstrakt Banke, hvorover der endog paa enkelte Punkter kun fandtes 8 Meter Vand. Der
blev derfor med Entrepreneurerne truffet den Overenskomst, at de for Fremtiden skulde føre det Opmudrede
1000 Meter længere til Søs, saa at det nu udkastes udenfor en Linje, hvis Afstand fra Kysten er 4000 Meter.
Forøvrigt synes det af senere foretagne Pejlinger at fremgaa, at den orkanagtige Storm, der den 16de Sep-
tember f. A. rasede paa Hollands Vestkyst, har bidraget til at sprede den fremkomne Banke noget.
Den 1ste November 1876 blev Nordsøkanalen aabnet, og allerede nu har den draget Skibsfarten til
sig i den Grad, at for Tiden kun ganske faa Skibe med Undtagelse af norske passere gjennem den nordhol-
landske Kanal til og fra Amsterdam. Medens Helder ved Nieuwediep af denne Grund er gaaet botydeligt til-
bage, rejser der sig ved Nordsøhavnen umiddelbart indenfor Dynerne en ny Stad, der har faaet Navnet
Ijmuiden og efter denne benævnes Nordsøhavnen nu almindeligt «Havnen ved Ijmuiden», medens den
tidligere Benævnelse, Havnen ved Wijk aan Zee, fuldstændigt er forsvunden.
Fra den nordlige Side af Het Ij føre tvende Sluser, Vilhelm den 1stes med to mindre og Vil-
helm den 3 dj es mod et større Gjennemlob, til den nordhollandske Kanal, der strækker sig igjennem