Beretning om en i Sommeren paa Indenrigsministeriets Bekostning foretagen Rejse i Udlandet

9 hele Laiidtungen lige ti] dennes nordligste Pynt, hvor den gjennem en Sluse udmunder i Nieuwediep. Den stærke Strømning, som opstaar i Marsdiep mellem Nordholland og -Øen Texel, naar Vandmassen ved indtrædende Ebbe strømmer fra Zuidersøen tilbage ti] Nordsoen, liar foranlediget, at der paa dette Punkt af Nordholland umiddelbart ved Kysten findes en meget stor Vanddybde. Strømmen og dennes Virkninger er desuden langs Pyntens Østside forstærket en Del derved, at en 3375 Meter lang Dæmning (yangdam), der gaar i Retning fra Ost til Vest, ved Ebbetid tvinger en større Vandmasse til at passere gjennem Nieuwediep mellem Pyntens Østside og en parallel med og i c. 100 Meters Afstand fra denne bygget Lededæmning (groote leidam). Dæmningen, som skal mode Ebbestrømmen og tvinge denne gjennem Nieuwediep, er ved Flodtid oversvømmet, hvorimod Lededæmningen er højere, da den tillige tjener som Bølgebryder eller Skjærm ■ for Nieuwediep, der langs Land er forsynet med Anlægspladser for Skibe. Lededæmningen er indtil Vandfladen opført af Sænkefaskiner: paa denne Underbygning hviler en Kjærne af Sand og Grus, der er dækket med et Lag Ler, udenom hvilket er anbragt en Stenbéklædning paa et Underlag af Murstensbrokker. Langs Landsiden findes en Anlægsbro af Tommer: denne bestaar af ned- rammede Pæle, der hære Underlagsbjælker, hvorover der igjen er anbragt et Dæk af Halvtømmer. Under denne Bro staar Jordskraaningen med sit naturlige Anlæg, kun beskyttet imod Udslikning ved en Belægning med Sten i Bæltet imellem højeste og laveste Vandstand. Langs Anløbsbroen findes Stole for Friholderbomme af samme Konstruktjon som de, der ere anbragte ved Esbjerg Havn, og disse Friholderbomme blive meget be- nyttede, uden at man her horer nogen Klage fra do Skibsførendes Side over, at de ere ødelæggende for Far- tøjerne. Istedetfor, som man ellers bruger, at beskytte de frie Ender af Pæle imod Luftens og Vandets Paa- virkning ved Dækplader af Træ, Smedejærn eller Zink, er man her vod Nieuwediep lige- som ogsaa andetsteds i Holland begyndt at forsyne Hovederne af Fortøjningspæle og andre fritstaaende Pæle med Hætter af Stobejærn. Formen af disse Hætter er noget forskjellig, eftersom Pælen er rund eller firkantet; dog er Hætten i Reglen ottekantet, nærmende sig henholdsvis Pælens cirkulære eller kvadra- tiske Tværsnit. Hætten, der er vist i Fig. 13, stryges indvendig forst med Tjære og" derefter med fedt Ler, hvorpaa den paasættes det iforvejen neje tildannede Pælehoved, og be- fæstes ti] dette ved fire Skruer gjennem dens Sideflader. Naar den er anbragt, fjærnes dot Træ, der muligen maatte springe frem for Hæt- tens nederste Rand, ved en skraa Afskæring. Indenfor Kysten, udgravede i Land og forbundne med Nieuwediep ved Skibsfarts!user, findes store Flodbassiner for Marinens Skibe. Midt i det ved den nordligste Ende af Pynten anlagte Marine-Etablissement «Willemsoord» ligger saaledes det c. 39000 Meter store rectangulærc Bassin, hvor en Del af den hol- landske Krigsflaade liar sit Leje, og som staar i Forbindelse med tvende Tørdokker, en ældre og en nyere, begge c. 130 Meter lange. Sidevæggene og Bunden i den sidst anlagte Tørdok ere paa flere Steder forsynede med False, hvori Pontonen, som aflukker Dokken, naar denne skal tørlægges, kan anbringes, saa at man kan variere Dokkens Længde. Herved bliver man istand ti] at formindske den Vandmasse, der skal udpumpes, naar et mindre Skib er bragt i Dokken. 2