Beretning om en i Sommeren paa Indenrigsministeriets Bekostning foretagen Rejse i Udlandet
Forfatter: Chr. Otterstrøm
År: 1880
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 33
UDK: 626 gl.
Med 15 lithograferede Tavler & Træsnit
Udgivet efter Foranledning af Indenrigsministeriet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 21 —
Vlissingens Havn. — Tørdokken i Middelburg.
Ved. V] is singen er der tor Statens Regning udført betydelige og kostbare Havnearbejder. Vlis-
singen ligger paa den sydlige Side af øen Walch øren ved Vester Scheldes Udlob i Nordsoen. Tvende Oer
i Flodens Munding.deler denne i tre Løb, «Deurlo, Wielingen og Oostgat», hvilke igjen forene sig udfor
Vlissingen. Saavel Wielingen som Oostgat ere saa dybe, at de kunne benyttes af de mest dybgaaende Far-
tøjer, men Oostgat er snævert, hvorfor det kun kan passeres med gunstig Vind, hvorimod Skibene kunne krydse
.gjennem Wielingen. Fra Havet af og indti] Vlissingen er Floden ingensinde spærret af Is, saa at de største
Fartøjer til enhver Tid og med enhver Vandstand kunne søge Vlissingens Red og Havn. Da endvidere Ka-
nalen gjennem Øen Walcheren sætter Vlissingen i Forbindelse med Kanalerne gjennem det nordligere Holland
og derved med Vandvejen til Rhinprovindserné, og Banen fra Roosen daal over Middelburg ti] Vlissingen knytter
denne Stad til Hollands og Belgiens Jærnbanenet, ere alle Betingelser tilstede, for at den hollandske Regjerings
Tanke med de store Havneanlæg ved Vlissingen, at drage noget af Antwerpens Handel til denne Stad, skulde
kunne gjennemføres. Dette er hidtil dog ikke lykkedes, og naar midtages de Skibe, der besorge don daglige
Dampskibsfart paa Queensborough, ser man ofte intet Fartej i de store Bassiner.
1’1. XIV, Mg. 40 viser de af Staten Ost for Vlissingen udførte Havneanlæg, der bestaa i en Yder-
havn, hvorfra en Skibsfartsluse med tvende Gjennenilob fører til den saakaldte udvidede Kanal og tvende
Inderhavne; endvidere en Forbindelseskanal mellem disse Anlæg og den ældre Marinedok, og endelig en Om-
bygning og Udvidelse af den ældre Skibsfartsluse, der fører til Forbindelseskanalen og Marinedokken.
Yderhavnen har en Størrelse af 13,40 Hektarer eller 24,12 Tdr. geom. Maal. Dens Længde er 670,
dens Middelbredde 180 Meter, og ved Ebbe er Vanddybden i Havnen (5,70, ved Flod 10,20 Meter. I den vest-
lige Side af Yderhavnen lindes en Anlægsbro for Dampskibene, der besorge den daglige Fart paa England;
den hviler paa Pontoner, saa at den sænkes og hæves med Ebbe og Flod, og den er ved eii om Charnierer
bevægelig Klap forbunden med Land. Slusen, der forbinder Yderhavnen med den udvidede Kanal og de indre
Bassiner, liar, som anført, tvende Gjennemsej linger, hvoraf den one med 20 Meters Vidde i Hovederne er for-
synet med et 146 Meter langt Kaminer, og kan benyttes af Skibo med 7,10, under hoj Vandstand endog
8,10 Meters Dybgaaende. Den anden Gjennemsejling for mindre Skibe er 8 Meter bred og liar et 64 Meter
langt Kaminer. Den ombyggede Sluse, der forer til den ældre Marinedok og til Forbindelseskanalen, har en
Bredde af 17,5 Meter og en Længde af c. 150 Meter og kan saaledes.
ogsaa benyttes af de største Fartøjer. Arealet af den udvidede Kanal
har ligesom Ydorhavnens en Størrelse af 13,40 Hektarer og Nord for
denne Kanal ligge de tvende Inderhavne, langs hvis Kajmure, der have
en samlet Længde af 1650 Meter, lindes Jærnbanespor, Kraner og Vare-
huse. Kajinurene, hvoraf Fig. 41 viser et Tværsnit, ere opforte af
Soj lebasalt formuret i Cementmørtel paa et bagti] hældende Pælefunda-
ment off de ere foroven forsynede med en Dækstcn af Granit, hvis
Overfltidc ligger i en Hojdo af 4, io Motel ovci ^4 /.
Da der ved Vlissingen ikke findes andet fersk Vand end det
Regnvand, der opsamles i Cisterner, er der ved Kajen mellem de to
Inderhavne ud imod den udvidede Ivciniil anlagt ot livoi Søvand ved
Destillatjon omdannes til Drikkevand. Dampen fra Kjedlen gaar dels til
Fortætterhe dels til en Maskine, der driver ’6 Pumper, hvoraf 2 fore Sø-
vand til Kjedlen, 2 Sovand til Fortætterne og de 2 sidste det destillerede*
Fig. 41.
1:200.