Beretning om en i Sommeren paa Indenrigsministeriets Bekostning foretagen Rejse i Udlandet

Forfatter: Chr. Otterstrøm

År: 1880

Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 33

UDK: 626 gl.

Med 15 lithograferede Tavler & Træsnit

Udgivet efter Foranledning af Indenrigsministeriet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
— 21 — Vlissingens Havn. — Tørdokken i Middelburg. Ved. V] is singen er der tor Statens Regning udført betydelige og kostbare Havnearbejder. Vlis- singen ligger paa den sydlige Side af øen Walch øren ved Vester Scheldes Udlob i Nordsoen. Tvende Oer i Flodens Munding.deler denne i tre Løb, «Deurlo, Wielingen og Oostgat», hvilke igjen forene sig udfor Vlissingen. Saavel Wielingen som Oostgat ere saa dybe, at de kunne benyttes af de mest dybgaaende Far- tøjer, men Oostgat er snævert, hvorfor det kun kan passeres med gunstig Vind, hvorimod Skibene kunne krydse .gjennem Wielingen. Fra Havet af og indti] Vlissingen er Floden ingensinde spærret af Is, saa at de største Fartøjer til enhver Tid og med enhver Vandstand kunne søge Vlissingens Red og Havn. Da endvidere Ka- nalen gjennem Øen Walcheren sætter Vlissingen i Forbindelse med Kanalerne gjennem det nordligere Holland og derved med Vandvejen til Rhinprovindserné, og Banen fra Roosen daal over Middelburg ti] Vlissingen knytter denne Stad til Hollands og Belgiens Jærnbanenet, ere alle Betingelser tilstede, for at den hollandske Regjerings Tanke med de store Havneanlæg ved Vlissingen, at drage noget af Antwerpens Handel til denne Stad, skulde kunne gjennemføres. Dette er hidtil dog ikke lykkedes, og naar midtages de Skibe, der besorge don daglige Dampskibsfart paa Queensborough, ser man ofte intet Fartej i de store Bassiner. 1’1. XIV, Mg. 40 viser de af Staten Ost for Vlissingen udførte Havneanlæg, der bestaa i en Yder- havn, hvorfra en Skibsfartsluse med tvende Gjennenilob fører til den saakaldte udvidede Kanal og tvende Inderhavne; endvidere en Forbindelseskanal mellem disse Anlæg og den ældre Marinedok, og endelig en Om- bygning og Udvidelse af den ældre Skibsfartsluse, der fører til Forbindelseskanalen og Marinedokken. Yderhavnen har en Størrelse af 13,40 Hektarer eller 24,12 Tdr. geom. Maal. Dens Længde er 670, dens Middelbredde 180 Meter, og ved Ebbe er Vanddybden i Havnen (5,70, ved Flod 10,20 Meter. I den vest- lige Side af Yderhavnen lindes en Anlægsbro for Dampskibene, der besorge den daglige Fart paa England; den hviler paa Pontoner, saa at den sænkes og hæves med Ebbe og Flod, og den er ved eii om Charnierer bevægelig Klap forbunden med Land. Slusen, der forbinder Yderhavnen med den udvidede Kanal og de indre Bassiner, liar, som anført, tvende Gjennemsej linger, hvoraf den one med 20 Meters Vidde i Hovederne er for- synet med et 146 Meter langt Kaminer, og kan benyttes af Skibo med 7,10, under hoj Vandstand endog 8,10 Meters Dybgaaende. Den anden Gjennemsejling for mindre Skibe er 8 Meter bred og liar et 64 Meter langt Kaminer. Den ombyggede Sluse, der forer til den ældre Marinedok og til Forbindelseskanalen, har en Bredde af 17,5 Meter og en Længde af c. 150 Meter og kan saaledes. ogsaa benyttes af de største Fartøjer. Arealet af den udvidede Kanal har ligesom Ydorhavnens en Størrelse af 13,40 Hektarer og Nord for denne Kanal ligge de tvende Inderhavne, langs hvis Kajmure, der have en samlet Længde af 1650 Meter, lindes Jærnbanespor, Kraner og Vare- huse. Kajinurene, hvoraf Fig. 41 viser et Tværsnit, ere opforte af Soj lebasalt formuret i Cementmørtel paa et bagti] hældende Pælefunda- ment off de ere foroven forsynede med en Dækstcn af Granit, hvis Overfltidc ligger i en Hojdo af 4, io Motel ovci ^4 /. Da der ved Vlissingen ikke findes andet fersk Vand end det Regnvand, der opsamles i Cisterner, er der ved Kajen mellem de to Inderhavne ud imod den udvidede Ivciniil anlagt ot livoi Søvand ved Destillatjon omdannes til Drikkevand. Dampen fra Kjedlen gaar dels til Fortætterhe dels til en Maskine, der driver ’6 Pumper, hvoraf 2 fore Sø- vand til Kjedlen, 2 Sovand til Fortætterne og de 2 sidste det destillerede* Fig. 41. 1:200.