Beretning om en i Sommeren paa Indenrigsministeriets Bekostning foretagen Rejse i Udlandet

- 28 — Det soen, taber sig navnlig udfor Alkinaar brede med Klitter forsynede Bælte, der beskytter Nordholland imod-Nord- ganske paa en Længde af c. 5600 Meter, der strækker sig fra Kamp indtil lidt forbi Petten. Ifølge Notitser i Arkiverne, der gaa tilbage til Aar 1446, har Klitrækken ogsaa paa dette Stod tidligere været sluttet, men forgjæves har man fra Midten af det 15de til Midten af det 16de Aarhundrede ved Plantninger, Anbringelse af Pælerækker og ved Bygningen af Hofder bestræbt sig for at bevare disse Klitter. I Aaret 1545 blev man derfor nødt til at erstatte den odelagde Del af Klitstrækningen med et kun- stigt Værn, som man tilvejebragte ved Opførelsen af et Sanddige. Igjennem 3 Aarhundreder har man imidlertid atter og atter maattet udbedre det ved hver ind- træffende Stormflod ødelagte Sanddige. Ved at give Diget 20 Meters Kronebredde og gjore det 3 Meter højere end den Højde, hvortil den højeste Stormflods Bolger lob op, havde man sogt at opnaa, at en enkelt Storm- flod paa Grund af Digets store Dimensjoner ikke skulde være istand til fuldstændig at gennembryde det. Det er vel ikke herved lykkedes at sikre sig mod Gjennembrud, men disse have dog været sjældnere og at mindre Udstrækning. Saaledes angives et i 1577 stedfundet Gjennembrud at have haft en Udstrækning af 413 Meter. Imidlertid var det ikke muligt at bevare dette mægtige Sanddige paa dot Sted, hvor det oprin- delig var opført. Havet rykkede nemlig uafbrudt nærmere og bortskar Kysten og Digets Fod. Enhver højere Flod nedbrød og udskyllede ert Del af dets ydre Skraaning, ofte endog til dybt ind i Kronen; ja der forekom endog Tilfælde, hvor selv den indre Skraaning paa store Strækninger skod sig med et fladt Anlæg ind over det indenfor liggende Land, fordi det med Vand mættede, lose Sandmateriale ikke kunde holde sig med dot Anlæg, som Diget havde. Efter enhver større Beskadigelse var man derfor nødt til at rykke Digelinjon læn- gere og længere indefter. Med Udholdenhed og uhyre Omkostninger opkastede man saaledes atter og atter et mægtigt Sand- dige til Værn imod Soen, men stedse paany brod denne det ned. Da man ikke folte sig sikker indenfoi Sanddiget, opførte man bag dette Drømme- og Sovediger (droomdijk, slaapdijk), som i anden og tredje Række skulde beskytte det indenfor liggende Land, men Sanddiget veg som anført stadig tilbage, saa at Dromme- og Sovedigerne tilsidst bleve Hoveddiger. En stor Del af Landsbyen Petten maatte allerede i 1624 nedbrydes og flyttes længere ind; i Aaret 1704 maatte Kirken og i 1745 50 Huse og Raadhyset flyttes, og i 1793 var det Sted, hvor det gamle Petten havde staaet, fuldstændigt forsvundet. Ved Siden af disse store Tab af Landstrækninger vare ogsaa Omkostningerne ved de stadige Gjen- opførelser af Diget meget betydelige. Efter Stormfloden i 1791 havde man i det følgende Aar mod en Be- kostning af c. 70000 Guiden udbedret de stedfundne Beskadigelser. Diget var med en Kronebredde af 10,20 Meter bragt op til en Højde af 5,13 Meter over ordinær Flod, og dets udvendige Skraaning havde foroven et Anlæg af 1:10, forneden af 1:18. Men allerede i December 1792 indtraf der tvende Stormfloder, hvoraf den sidste,