Beretning om en i Sommeren paa Indenrigsministeriets Bekostning foretagen Rejse i Udlandet

den 23de December 1792, lob op til en Højde af 2,28 Meter over ordinær Flod og igjen bortførte de Sand- masser, der i Sommerens Lob vare bragte i Diget. Noget fuldstændigt Gjennembrud fandt vel ikke Sted, men Digekronen var dog paa sine Steder kun 1 Meter bred, og var desuden sunken saameget, at den neppe laa 4 Meter over ordinær Flod. Den indvendige Skraaning var forskudt, og den ydre Side havde foroven en 2,29 Meter hej, stejl Brink, medens Sandmassen over den nedre Del af Diget ved Bølgeslagets Indvirkning havde lagt sig ud under et Anlæg af 1:42. Efterhaanden var man mod Diget rykket saa langt tilbage, at man ikke ret ve] uden altfor store Tab kunde opgive mere af det indenfor liggende Land. 1 et i 1864 af Ingenieur J. F. W. Conrad forfattet, prisbelønnet Skrift, «Verhandeling over de Honclbosche Zeewering», fremhævede denne Ingenieur Mangelen ved det tidligere fulgte System og anbefalede, at opføre et Dige, der var istand til varigt at mod- staa Bølgeslaget og Højvandets Tryk, og at vedligeholde dette Dige paa det Sted, hvor det opførtes. De af denne ansete Ingenieur givne Anvisninger besluttede man at tage til Folge, og der opførtes nu mellem Kamp og Petten et Dige, som hidtil h-ar moclstaaet Stormflodens Magt. Don hele Strækning er imidlertid ikke udført af den samme Myndighed, idet 4545 løbende Meter af Diget (Pettemer en Hond- boseke dijk) er opfort paa Digelagets Bekostning og efter dettes Foranstaltning, medens de nordligste 1070 Meter (Kijkszeewering) er udfort af Statens Ingenieurer, og Omkostningerne herved afholdte af Staten og Provinsen i Fællesskab. De to Strækninger af Diget ere derfor heller ikke byggede efter samtne Plan. Det af Staten og Provinsen opførte Dige har forneden en 10 Meter bred, stærkt bygget lod (see Fig. 46), der naar fra 1,5 Meter under til 1,25 Meter over ord. Flod. Paa et mægtigt Lerlegeme er der Fig. 46. 1: 150. spredt et Lag af Murstensbrokker, hvorpaa er anbragt en Beklædning af Sajlebasalt, der er stillet paa Ende- fladen og saaledes, at Sidefladerne snavidt muligt slutte sig tæt til hinanden. Stenbeklædningen, der forneden støtter mod en Række Pæle, har Un opad buet Overflade, idet dens Anlæg nMerst er c. 1:3, medens det foroven er 1:8. Trende indbyrdes og med Kystlinjen parallele Pælerækker ere nedrammede i denne Del af Diaet og skulle tjene til at bryde Bølgernes Magt, hvorfor de springe frem over Basaltbelægningens Overflade tilgen Højde af henholdsvis 1, 1,75 og 3 Meter over ordinær Flod. For at beskytte denne Digets Fod imod Underskæring, er der foran den i 3 Meters Brede, og ine.l Overfladen i Højde med ordinær Lavvande, anbragt en horizontal Stenbelægning i et Underlag af Murstensbrokker, der igjen hviler paa Faskiner. Indenfor don med Pæleværk og Stenbelægning forsynede Fod findes en 30 Meter bred Bærme eller Banket, der har et Anlæg af 1 : 24, saa at den naar op til 2,6 Meter over ordinær Flod. Denne Banket er foroven’i 1,5 og forneden i 3,2 Meters Bredde beskyttet ved en Stenbeklædning; paa det avrige, 25,3 Meter brede Bælte findes der ovenpaa det 0,75 Meter tykke Lerlag, hvormed Sanddiget her er dækket, en Græstørvbeklædning.