Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

3 30 Forste Afdeling. saa almindelig en Drik som andre Folkeslag, f. Ex^ Russerne og de paagrcmdsende, hvorom Bartholin melder Z). I indeværende i tzde Aarhundrede er denne Drik kommen til sin sisrsre Hsjde. Det ganske Nor- den er yderft hengiven hertil, og der gives faa koldr Egner Europa, i hvilke Folket jo holder Vrcmdevi- ttet for en uundværlig Ting. I Tydffland begynder Smagen for Brcendevinet at yttre sig meget. I det Nedersa6)siM siger Zimmermann ii), holder man det for en almindelig Panace, endog iblant Konerne, der give Lægerne, naar de forundre sig over, at den Sy- ge ikke imodrager Legemidlerne, det underlige Svar: "Han drikker jo Brcendeviin". I Polen bliver det tapperlrg drukket. Dannemark giver ikke Polakkerne noget efter. De drikke det endog fastende om Mor- genen, og ved Bordet bliver iblant Almuen lagt et lidet Glas Brændeviin ovenpaa enhver Ret, som man troer at være ufordojelig. Saavel hos os som i Sverrig blive de saa kaldede Liqveurs anbudne, for- end man sætter sig til Bordet, for at aabne Maven. Fyldenet har for længe siden naaet den Grad t Siberien. Nordmændene troe, at et Selffab af go- de Venner ej kan bcstcrae, uden man oposrer sig til Bacchus. Findlapperne begynde alt at drikke Bran- devim, naar de ere 2 Aar gamle, og deres ufornuf- rige Hengivenhed derfor, er saa stor, at man maae for- g) I- c. pag. 340. h) Von der Ersahmng in der Arzneyk. 2 Th. .S. 22 L.