Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Brcendevinets Navr:, Opsindelft, rc. 331 forbyde Jndfsrselen af denne Drik. Hos JiSlcrnder- ne er denne Broendeviinsdrikken en almindelig Liden- fkab, 03 Grønlænderne vilde snart faae Smag der- paa, naar dcr blev dem overflødigere tilbragt. End- nu i Aaret 1722 kiendte de ej Brændevineti). Det er bemærker af fiere end af Baron Holberg k) , at Folket er stedse mere hengiver ril Fylderie og Drukken- -stab, jo koldere Egne det beboer imod Norden. I Holland og andre Lande drikke Øjjcfknu hinanden til ved at nippe 2 o Gange af et Glas, som de Svenffe udtomme paa engang, og oste tage 8 Lod af det stær- keste Kornbrændeviin paa fastende Mave I). Baade hos de SvenM og os, holdes det for en Roes, at drikke det stærkeste Brcendeviin, som man kalder Aqvg- vik, og de derimod, som bruge det almindeligere og svagere, blive udleetc. Dog ere Swejtzerne ikke frie- tagne fra denne Last, endsViondt de boe mere Sydlig. Deres egen Landsmand Zimmermann, har angivet deres Udsvævninge? heri. I nogle Berglande i Can- lon Bern, siger han m), bliver aarlig drukket Kirse- Lcerbrcendeviin for en forskrækkelig Pengesum; Bon- Derne Udhule endog undertiden Sukkertoppe paa deres Festdage, hvoraf de betiene sig istedet for Pokaler, til at drikke Brcendeviinet af. Videre melder han: At den afskyelige Syge for Brændevimsdrikken et* i Can- ton Basel saa stærk, at al Strænghed af Avrighedens Anord- i) EgedeS Nelntksn angaaende den grsnlandffe Missions De« gyndelft og Fortsættelse, S- 65. k) Z hans egen Nejsebeskrivelsr. l) Linn. Amoen. Academ. Vol. VIL p. 70. tn ) Von drr Erfahr, 2 Th. S. 202.