Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

BrandevinctsNavn,Opfkndelft, rc. 333 bortjager Mattitzhed og opretter Avlelysten. Den kan gisre rusende, naar der ædes meaer deraf; ja deraf ril- laves ved Kunsten en berusende Drik. Den lægges i Kar, og naar den har giæret, giver den en Art Al. Herhid kan man henfore ChineserneS Rod som kaldes Gimfer, oq af Japanerne Nifi, som ligeledes op- vækker AvleWen og gior rusende, ligesom og Tyr- kernes Opium. Anden Afdeling. Brandeviinets Frembringelse. Brcrndeviinet bliver som bekiendt frembragt nf Vext- riget, formedelst Blanding, Gicering og Destillation. De Legemer som fertil øre begvemme, kunne inddeles i 3 Slags. Til der fersie kan man henfsre alle de Ting hvis Safter for sig selv, uden nogen anden Tings Tilsætning, som kan befordre Giæringen, ere beqvemme til at undergaae en Gicering, der maae ril- berlig bestyres, at den ej overganer ril den fimre eller raadne Gicering. Hertil henseres Safterne af alle Frugtarter som have en ssdagtig Smag, frembringe ved Gicering en Art af Virn og altsaa give noget Bræn- Deviin. Disse Arter ere 2Ebler, Pærer, B!om- tner, Ribs, Soelbeer, Stikkelsbær, Tyttebcec, Mulre-