Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

334 Anden Afdeling. Multebcrr, Tranebær, Hæggcbær, Hyldebær, Ber-- berisbær, Bollebær, Kirsebær og vilde Kirsebær (pru- nus padus), Slaaen, Enebær o. a. f samt Levnin- ger afalle Frugter naar Saften deraf er udpresseto), saavelsom Figener, PHerskener, Llprikoftr, Viin- druer. Af samme Beffaffenhed ere Rodebeder, Hvi- deroer, Guleroer, Redderne af Angelica, Sukker- rodder, Pastinakker, Sillerie, Bierneklov (herao leum fpondylium) m. m.p), men da disse Frug- ter besidde ikkun lidet af Olie og Salidele, lonner det sielden Umagen og Bekostningen at tillave Brændevtirr deraf for sig selv, hvorfor man plejer at sætte Malt til disse Sager, og lade dem giære tilsammen, for da at bekomme mere og stærkere Brcmdeviin. Til der an- det Slags hsrer Urternes fortykkede Safter, saasom Sukker, Honning, Manna, som ved Tilsætning af Vand kunne gaae i Giwring, og hvoraf Destilateu- rerne undertidell beticne sig. Til det tredie Slags henregnes alleKornftugter, saasom Hvede, Rug, Byg, Havre, Boghvede og Bcelgfrngter, Kartssier og Jordcebler, saavelsom de udenlandske Kornverrev MaiS eller Tyrkisk Korn og Riis, hvilke alle have en o) Naar man vil udlokke Brcendeviin af disse benævnte Frug, rernes Levninger bor man ssge at efterfgfge deres Erem- pel i Viinlandene, disse presse de aftrykkede Druer fast tilsammen i et Kar, bedække dcm at ingen Luft kommer dertil, og efterat de nogle Uger ere fomiie i dm tilbørlige Giæring og give en viinagtig Lugt, fylder man Kiedelen dermed, gyder noget Vand dertil og destilerer Brændeviin deraf. x) I Viinlandene bliver Brandeviinet fSknernmelig beredek af Vline, de aftrykkede Druer vg Vlinhmme.