Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

336 Anden Afdeling. betages, og de ffiulte Salt - og Olicdeele ktlnne giores loft og virksomme. Hertil hielper den saa kaldede Malt- gioren, hvortil Bygget egentlig bliver brugt q), og hvorved Saltdeelcne, formedelst Skovningen eller Ud- blodningen i Vand forsi oplofts 03 sættes i Virksom- hed, dernæst borttages dens naturlige Sejhed og Kle- brighed, naar dette sisvede Korn derefter bliver tant i en eller flere Hobe, indtil nogle Spirer, halv saa lange, som Bygkornet selv, ere udffudter), da det gnides ud fra hinanden, udbredes tyndt og hastig vinMø-Tc^: Den paafolgende Torring over Varmen gier det allene Dorere til at grovmales. Saaledes forandres ved disse Forandringer Byggets naturlige Sammenhæng og Beffaffenhed, og dets Bestanddele udvikles paa bøn Maade, at da del i sin naturlige Tilstand var sejt og klebrigt, og nesten uden Smag bekommer det nu en sod Smag, ■ der viser, at den rette Grad afMaltgiæringen er truf- fen; bliver denne ikke iagttagen, saaer det gemeenlig en syrlig Smag og giver hverken godt Al ikke heller den tilborlige Moengdeaf Brandevims). Man q) Det er forssgt at malke Hveden som enten for sig eller med Bygmalt blandet, giver behageligt Brembeviin. r) Noale Maltgisrere holde for ak man ej kan rette sig efter Spirerne, men de flække nsgie Korn paa langs, og naar de da see at Roden indvendig i Kiernen har naaet Midten (hvilket jeg ikke forstemer) lade de det ej gros længere. s) Man kan vel faae Bramb-vimaf Kornarterne uden ar mal« te dem, men man ftaaer da meer i Fare for, at Mæs?» ningtn