Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Forfatter: Rudolf Buchhave

År: 1788

Sider: 224

UDK: 663.5

DOI: 10.48563/dtu-0000019

Emne: brændevin

Et Priisskrift, som vandt Det Kongelige Landhuusholdnings Selskabs 3die Guld-Medaille i Aaret 1788

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
338 Anden Afdeeling. fringe den svrige skraate Seed tillige i Gicerina? og man seer, at det har lykkedes dem, at have lært at un- derstotte Maltgioren ved et kortere Arbejde. Til en Deel Skraae tage de fleste en lige Deel af Rug eller Hvede, eller en lige Deel af begge disse Kornarter. Her i Kisbenhavn tage nogle Brændevinsbrændere i 8 til 2 O Skpr. Hvede og 2 til 3 Skpr. Malt hvor- til siaaes undertiden 2 Tdr. godt Al, andre tage 2 6 Skpr. Hvede og 5 Skpr. Malt, og andre 2 8 Skpr. Hvede og 4 Skpr. Malt, hvoraf man seer at Forhol- det er ikke meget forffielligt. I Sverrig tages 4 Dele Rug til 1 Deel Malt, Beregningen af Forde- len giores saaledes: At Z Tsnde Malt som omtrent vejer 90 Pd. giver 18 Potter reent Brcendeviin, i Tonde Rug 24 Potter og Hvede 30 Potter, hvil- ken Beregning kommer omtrent overeenS med den som Brændeviinsbrænderne gisre her i Byen, da deaf oventil benævnte Blanding efter hver Skieppe bekom- mer 7 til 8 Potter BrænDeviin til 7 Grader. Mceffningen skeer: naar man i et Kar bestan- dig rorer op i det ffraate Malt tillige med Rugen og Hveden, imedens man lader kogende Vand lsbe efter-- hacrnden derpaa igiennem en Rende. Man maae be- standig vedblive at røre i denne Blanding, indtil den paa det nsjeste bliver blandet med Vandet og synes oplest, som en Melk, uden at have efterladt nogen Klumpe. Dette Arbejde maae ester Mæskningens Mængde vedvare 2 til 3 Timer. Er Blandingen nu bleven til en tynd Pap og hviid som Mcelk, dog saaledes at det hvide falder livet i det brmme, ril et ’ Tegn,