Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

338 Anden Afdeeling. fringe den svrige skraate Seed tillige i Gicerina? og man seer, at det har lykkedes dem, at have lært at un- derstotte Maltgioren ved et kortere Arbejde. Til en Deel Skraae tage de fleste en lige Deel af Rug eller Hvede, eller en lige Deel af begge disse Kornarter. Her i Kisbenhavn tage nogle Brændevinsbrændere i 8 til 2 O Skpr. Hvede og 2 til 3 Skpr. Malt hvor- til siaaes undertiden 2 Tdr. godt Al, andre tage 2 6 Skpr. Hvede og 5 Skpr. Malt, og andre 2 8 Skpr. Hvede og 4 Skpr. Malt, hvoraf man seer at Forhol- det er ikke meget forffielligt. I Sverrig tages 4 Dele Rug til 1 Deel Malt, Beregningen af Forde- len giores saaledes: At Z Tsnde Malt som omtrent vejer 90 Pd. giver 18 Potter reent Brcendeviin, i Tonde Rug 24 Potter og Hvede 30 Potter, hvil- ken Beregning kommer omtrent overeenS med den som Brændeviinsbrænderne gisre her i Byen, da deaf oventil benævnte Blanding efter hver Skieppe bekom- mer 7 til 8 Potter BrænDeviin til 7 Grader. Mceffningen skeer: naar man i et Kar bestan- dig rorer op i det ffraate Malt tillige med Rugen og Hveden, imedens man lader kogende Vand lsbe efter-- hacrnden derpaa igiennem en Rende. Man maae be- standig vedblive at røre i denne Blanding, indtil den paa det nsjeste bliver blandet med Vandet og synes oplest, som en Melk, uden at have efterladt nogen Klumpe. Dette Arbejde maae ester Mæskningens Mængde vedvare 2 til 3 Timer. Er Blandingen nu bleven til en tynd Pap og hviid som Mcelk, dog saaledes at det hvide falder livet i det brmme, ril et ’ Tegn,