Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

340 Anden Afdeling. Overfladen flydende Skorpe svinder bort eller aldeles synker og det flydende bliver klart og giver en viinag- tig Lugt fra sig, da er det færdigt at destillere, dier efter vort Sprog at brande. Den afgivende Mæskning kommer da, efterat den er vel omrort, i Kiedelcn, og fyldes paa et godt Spand nær, op til Randen. Ilden maae da strap giøres saa stærk, at det, saasnart som mueliqt, kan komme i Kog, og indtil dette ffeer, maae man nogle Gange rere op deri, at Det ej brænder paa Bunden. Saasnart man mærker at det giver Dampe fra sig, og vi! koge, sættes hatten pna, 03 nUc Sam- menfejningerne tilklines med den sædvanlige Dej. Naar Piberne nær ved Svaletonden begynder at blive varme, vil det snart begynde at lobe, 03 da maae Ilden gioreS maadelig stærk, indtil det lober beMN- digen 03 jævnt i en tynd Straale udi det undersatte Forlag. Forlaget maae ligge saa norr ved Piberne, som det er mueligt at det udlobne ikke stal uddunste sormeget. Pibernes Afkisling er en vigtig Omstændighed, i den Henseende kan Svaletonden aldrig være for stor. Lidet over Midten af samme, eller ved den tredie Deel ovenfra roenet, indsættes en Hane, hvoraf det varme Vand, som stedse holder sig overst, kan udlades, 03 andet koldt oventil indsiaaes. Paa de fleste steder her i Byen kan det kolde Vand lobe igiennem en Ren- Ve, som over Tenden gier en ret Vinkel, og stiger ned • ' imod