Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

342 Anden Afdeling. faldes Læk. Det overblevne i Kiedelen kaldes Spol eller Bcerme, og gives Qvceget ar fortære. Bliver Brændeviinet andengang destilleret over kryddede Vexter af Urkeriget, saasom Pommeranz - og Citronskaller, Camelbark, Blomster og andet, og derefter blandes med Sukkervand, saa fremkommer herved, det saa kaldede Aqvavit, hvilket man giver forffiellige Farver, og, efter de tilsatte Tings Valg og Mængde, faae baade en fyrffiellig Smag saaog for- skiellige Navne, I Henseende ttl Graden afBrændeviinets Styr- ke , der har sin Grund i de spiritueuse Deeles ftørre eller mindre Mængde, have Chemisterne givet det for- skiellige Navne. Spiritus vini tenuior, er det, som man i Almindelighed kalder Brændevim, og in- deholder omtrent en lige Mcengde af Vand og Spiri- tus, yg maae holde 6 til 7 Grader ester Grademaa- let. Spiritus Vini redificatus er noget stcrrkere, vg har hos os saaet Navn af Aqvavit. Det bekom- rm6 naar man formedelst Tilblanding af Vand ved en Maadelig Varme destillerer Brændeviinet, indtil det Halve. Alcohol eller Spiritus vini reéHficatis- fimus, den stærkeste og vandfrie Spiritus, kaldes det, som bekommes, naar man ti! reetisiceret Brande- viin kommer Viinsteenssalt og destillerer det i en Glas- Kolbe ved en mild Barme. For at rense Kornbrsmdeviimt fra den svedne Lugt sg Smag, bruges felgende Haandgreeb. Man desril-