Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Brandehiinels Frembringelse, z 43 destilleret' det adffillige Gange over en lige Mængde Brendvand ved en meget let Varme, men denne De- stillation maae afbrydes saasnart den overgaaende Fug- tighed bliver mælkagtig, og dens ækle Snrag viser at det urene Vand opstiger. Saaledes bliver meget af det urene olieagrige Vcrsen tilbage i Vandet, som nu er mcelkagtigt og tykt og af en ubehagelig Smag. Er Brændeviinet saaledes befriet fra den stsrste Deel af sit Vand, og fra den ubehagelige Olie, plejer man gierne at rense det mere ved et Ludsalt, fornem- melig ved Viinsteenssalt, hvoraf man tager 1 til 2 Pund til 8 Potter Brcmdeviin eller 5 Salt imod Bromdevimet, hvilket Salt varmes og kommes dertil. Dette Ludsalt trækker Vandet til sig af Brcmdeviinet som finder ovenpaa, imedens Saltet med det vandige 03 siimige Væsen holder si'g ved Bunden. Brcende- vliner bliver derefter ved en lind Destillation assondrer fra Ludsaltet, men der bliver stedse noget af Ludsaltet blandet med dette Alcohol, som under Destillationen bliver gtort flygtigt og giver det en ludagtig Smag, dette kan dog forhindres, naar man kommer noget lidet afbrcmdt Vitriol, Allun eller Bittersalt dertil, da Syren af disse Salte foreene sig med det ludagtige til er Middelsalt, og dog ikke mere deraf bliver losladt cnd det som Alkali trsrkker til sig. Det Brcmdeviin, som bekowmes paa denne Maa- de, er fuldkornmelig reent og klart, og uden Lugt og Smag. For 0) 4