Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Forfatter: Rudolf Buchhave

År: 1788

Sider: 224

UDK: 663.5

DOI: 10.48563/dtu-0000019

Emne: brændevin

Et Priisskrift, som vandt Det Kongelige Landhuusholdnings Selskabs 3die Guld-Medaille i Aaret 1788

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
Branded.Bestanddele og arldre Egenff. 347 har man det svage Brcmdeviin, som EngeMmarsden kal- der proof fpirit, og som almindelig drikkes y), hvil- ket dog ikke synes at kunne kaldes svagt, naarVanders Forhold til Alcohol er som 3 5 ti( 4 , da det stærke franffe Brændeviin forholder sig som 31 til 4! el- ler som 7 til 9, ellev naar man vil sætte det imod Kornbrcrndeviinet, der ofte har 9 Dele Vand mod 5 Dele Alcohol z). Syren, som er i Brændevtinet, tr«k- ker deDyriM Deele tilsammen; den sammenklumper i et Aeblik alle det menneffelige Legems bekiendte Vced- ffer, undtaget Piffet; den hacrrdgier eller hærder det samme Lcgems faste Dele og bevarer dem fta Forraad- nelft, den hindrer felgelig den raadne Giceriug, men befordrer Viingiceringen, f. Ex. t en Breddej. Alle disse udvyrtes Virkninger ere overensstemmende med alle Chemisters Erfaringer, hvorfor herom ingen Tvivl kan vc?re tilbage. Alt Brændevnn bliver ved Wlde stærkere, da de vandige Dele forringes. Den ene Art indeholder mere Gummi end den anden. Tafia eller Rum , og den stcrrkere Ratafia er federe og mere gummiagtig end Le ovrige Arter, hvorfor den ogsaa i Henseende til Mcmgden er fordrageligere at drikke end de andre. Schweizernes Kirsebcerbrcrndeviin Ml i alle Henseen- der ikke give det Franske noget efter, og skal give en hehggclig Punsch. Arak er endnu langt stoerkere, mere y) Neues verbessertes Dispensatvrium, auS dem Englischen tibersetzet. Hainb. 1768* Th. 2. S. 315- r) Zimmerryann v. d, Erfahrung in der Arznejkunst, 2 Th. S- 314,