Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
— 100 — Skæres Skruefladen med en med den første koncentrisk Cylinder, f. Eks. bliver Skæringslinien en Skruelinie AxPrtE(\, hvis Længde aE bliver mindre, Stigningen EF den samme og Vinklen Eab større end den første Skruelinies. Fa er den nye Cylinders Omkreds, og Længden af det mellem de to Planer AB og ST afskaarne Stykke af den nye Skruelinie bliver apr. Da Skrueliniernes Vinkler saaledes bliver større, jo nærmere man kommer Aksen, vil Skruefladen, som kan tænkes sammensat af et uendeligt Antal Skruelinier, blive stejlere ind mod Aksen; ved denne er Vinklen 90°. Frembringeren kan være enkelt- eller dobbeltkrum og kan danne mindre Vinkler end 90° med Aksen; saadanne Frembringere beskriver skæve Skrueflader. __ . Skruen bestaar af Skrueblade (screw blade), som er Dele af Skrue- flader, anbragte tværs ud' for hinanden paa Skruens Nav. Det vil ai Grundfladens Plan i Fig. 1 b ses, at et Stykke af Skruefladen mellem to Stillinger af Frembringeren vil vise sig som en Girkelsektor VOV. Dette Stykke Skrueflade danner et Blad, hvis Bredde ved Yderenden vil være fremstillet ved eg og paa den indre Cylinder ved exgt (Fig. 1 a). Fig. 12 viser den matematiske Skrueflade, set fra Enden og fra Siden; den skraverede Del danner Bladet A. Fladen ei altsaa dannet ved, at Frembringeren ab drejer sig omkring og samtidigt glider langs Akseh, til den i Stillingen cd har gjort en Omdrejning. 172. Normdlskruen (common screw). Sættes 4 ens Stykker af en Skrueflade ud for hinanden paa et Nav (boss, Fig. V, 22) saaledes, at Bladene, set fra Enden, Skruens Tværprojektion, har Form at Cirkelsek- torer, og set fra Siden, Skruens Sideprojektion, af Rektangler, har man den firbladede Normalskrue. Er ab og cd Skæringslinierne mellem det ene Blads Skrueflade, som altid er Skruens Agterflade, og to med Skrue- akslen koncentriske Cylindre, vil Bladsnittene have den i Sideprojektionen viste Form og Beliggenhed. Figuren viser, hvorledes Bladsnittene nærmer sig mere og mere til at blive parallelle med Aksen, jo nærmere de ligger denne. Bladets aftagende Tykkelse fra Navet til Bladets Yderende vil fremgaa af det paa det øverste Blad viste Snit gennem Bladets Midtlinie (Fig. 22 b). Skruen har 3 eller 4 Blade; tobladede Skruer findes kun i Skibe med Sejlkraft og i Motorfartøjer (§ 273). Ved Skruens Diameter forstaas Diameteren af den Cirkel, Skrue- bladenes Yderender, Bladtippene (tip of blade), beskriver. Skruens Stig- ning er den Vejlængde, Skruen under en Omdrejning vilde vinde frem, dersom den arbejdede i en fast Møtrik. Bladene har altid ens Stigning, men denne kan være forskellig paa hvert Blad (se nedenfor). Skruens Længde er Afstanden mellem to paa Aksen vinkelrette Planer, som be- rører Skruebladenes yderste Punkter. Skruens Diskareal (disc) er Arealet