Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 100 —
Skæres Skruefladen med en med den første koncentrisk Cylinder,
f. Eks. bliver Skæringslinien en Skruelinie AxPrtE(\, hvis
Længde aE bliver mindre, Stigningen EF den samme og Vinklen Eab
større end den første Skruelinies. Fa er den nye Cylinders Omkreds,
og Længden af det mellem de to Planer AB og ST afskaarne Stykke af
den nye Skruelinie bliver apr. Da Skrueliniernes Vinkler saaledes bliver
større, jo nærmere man kommer Aksen, vil Skruefladen, som kan tænkes
sammensat af et uendeligt Antal Skruelinier, blive stejlere ind mod
Aksen; ved denne er Vinklen 90°.
Frembringeren kan være enkelt- eller dobbeltkrum og kan danne
mindre Vinkler end 90° med Aksen; saadanne Frembringere beskriver
skæve Skrueflader. __ .
Skruen bestaar af Skrueblade (screw blade), som er Dele af Skrue-
flader, anbragte tværs ud' for hinanden paa Skruens Nav. Det vil ai
Grundfladens Plan i Fig. 1 b ses, at et Stykke af Skruefladen mellem
to Stillinger af Frembringeren vil vise sig som en Girkelsektor VOV.
Dette Stykke Skrueflade danner et Blad, hvis Bredde ved Yderenden vil
være fremstillet ved eg og paa den indre Cylinder ved exgt (Fig. 1 a).
Fig. 12 viser den matematiske Skrueflade, set fra Enden og fra
Siden; den skraverede Del danner Bladet A. Fladen ei altsaa dannet
ved, at Frembringeren ab drejer sig omkring og samtidigt glider langs
Akseh, til den i Stillingen cd har gjort en Omdrejning.
172. Normdlskruen (common screw). Sættes 4 ens Stykker af en
Skrueflade ud for hinanden paa et Nav (boss, Fig. V, 22) saaledes, at
Bladene, set fra Enden, Skruens Tværprojektion, har Form at Cirkelsek-
torer, og set fra Siden, Skruens Sideprojektion, af Rektangler, har man
den firbladede Normalskrue. Er ab og cd Skæringslinierne mellem det
ene Blads Skrueflade, som altid er Skruens Agterflade, og to med Skrue-
akslen koncentriske Cylindre, vil Bladsnittene have den i Sideprojektionen
viste Form og Beliggenhed. Figuren viser, hvorledes Bladsnittene nærmer
sig mere og mere til at blive parallelle med Aksen, jo nærmere de ligger
denne. Bladets aftagende Tykkelse fra Navet til Bladets Yderende vil
fremgaa af det paa det øverste Blad viste Snit gennem Bladets Midtlinie
(Fig. 22 b). Skruen har 3 eller 4 Blade; tobladede Skruer findes kun i
Skibe med Sejlkraft og i Motorfartøjer (§ 273).
Ved Skruens Diameter forstaas Diameteren af den Cirkel, Skrue-
bladenes Yderender, Bladtippene (tip of blade), beskriver. Skruens Stig-
ning er den Vejlængde, Skruen under en Omdrejning vilde vinde frem,
dersom den arbejdede i en fast Møtrik. Bladene har altid ens Stigning,
men denne kan være forskellig paa hvert Blad (se nedenfor). Skruens
Længde er Afstanden mellem to paa Aksen vinkelrette Planer, som be-
rører Skruebladenes yderste Punkter. Skruens Diskareal (disc) er Arealet