Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
101 af den Cirkel, Bladtippene beskriver. Skruens udfoldede Areal (expanded area) er Arealet af Skruebladenes udfoldede Overflade, maalt paa Bladets Agterflade. Skruens førende Kant (leading edge) er den Yderkant af Skruebladet, som skærer ind i Vandet, medens Skruen slipper dette ved den følgende Kant (following edge). Skruen er højreskaaren (right handed), naar dens Blade fra deres øverste Stilling drejer til højre under Frem- bevægelsen, og man tænker sig staaende agten for Skibet med Ansigtet vendt forefter. Gaar Skruen den modsatte Vej rundt, altsaa modsat Viseren paa et Ur, er den venstreskaaren (left handed). I Enkeltskrueskibe er Skruen i Reglen højreskaaren, i Tvillingskrueskibe drejer Skruerne som oftest udefter; den SB’s Skrue er altsaa højreskaaren, den BB’s venstreskaaren (Fig. 10 b, § 352). Ved at kaste Vandet, Skruen virker paa, agter efter, udøver det et Drivtryk, som overføres til Tryklejet (§ 348). 173. Skruer med faste Blade. Man anvender Skruer med 1) faste Blade, 2) paasatte Blade og 3) Drejeblade. Ved Skruer med faste Blade, der er det i Dampskibe almindeligste, er Navet støbt i eet med Bladene. Skrueakslens Ende er konisk afdrejet til Navet; en Not, tilpasset halvt i Navet halvt i Akslen, tvinger Skruen til at følge med denne, og en Møtrik holder Skruen paa Plads paa Akslen (Fig. V, 8). Uden om Akselenderi kan der være fastskruet en Zinkhætte, som beskytter Jernet i Skruens Nærhed mod Tæring (Fig. 8 og 9). Navet er ofte hult. Skruebladenes Form er meget forskellig; Fig. 22 viser Normalskruens Bladform; for at formindske Skruens Stød mod Vandet kan den førende Kants øverste Hjørne være afrundet (Fig. 2), eller samme Kant gøres buet (Fig. 3); store, hurtiggaaende Skibes Skrueblade kan have den i Fig. 4 viste Form; er Hestekraften særlig stor, gives et stort Bladareal (Fig. 5). Skruefladens Frembringer kan være lige og vinkelret paa Akslen (Fig. 6) eller skraatstillet (Fig. 7). Normalskruen (Fig. 22) har konstant Stigning (constant pitch), d. v. s. alle Bladsnittene har samme Stigning fra Rodsnit (root section) til , Bladtip. 174. Man anvender hyppigt Skruer med forskellig Stigning (variable pitch). Skruer med voksende Stigning fra den førende til den følgende Kant kaldes Skruer med krumme Bladsnit', Skruer med voksende Stigning fra Rodsnit til Bladtip kaldes Skruer med vredne Blade. Disse Skruer giver ofte et bedre Resultat end Skruer med konstant Stigning. Skruerne forfærdiges af Støbejern, støbt Staal eller Metal. Støbe-