Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
101
af den Cirkel, Bladtippene beskriver. Skruens udfoldede Areal (expanded
area) er Arealet af Skruebladenes udfoldede Overflade, maalt paa Bladets
Agterflade. Skruens førende Kant (leading edge) er den Yderkant af
Skruebladet, som skærer ind i Vandet, medens Skruen slipper dette ved
den følgende Kant (following edge). Skruen er højreskaaren (right handed),
naar dens Blade fra deres øverste Stilling drejer til højre under Frem-
bevægelsen, og man tænker sig staaende agten for Skibet med Ansigtet
vendt forefter. Gaar Skruen den modsatte Vej rundt, altsaa modsat
Viseren paa et Ur, er den venstreskaaren (left handed). I Enkeltskrueskibe
er Skruen i Reglen højreskaaren, i Tvillingskrueskibe drejer Skruerne
som oftest udefter; den SB’s Skrue er altsaa højreskaaren, den BB’s
venstreskaaren (Fig. 10 b, § 352).
Ved at kaste Vandet, Skruen virker paa, agter efter, udøver det et
Drivtryk, som overføres til Tryklejet (§ 348).
173. Skruer med faste Blade. Man anvender Skruer med
1) faste Blade,
2) paasatte Blade og
3) Drejeblade.
Ved Skruer med faste Blade, der er det i Dampskibe almindeligste,
er Navet støbt i eet med Bladene.
Skrueakslens Ende er konisk afdrejet til Navet; en Not, tilpasset
halvt i Navet halvt i Akslen, tvinger Skruen til at følge med denne, og
en Møtrik holder Skruen paa Plads paa Akslen (Fig. V, 8). Uden om
Akselenderi kan der være fastskruet en Zinkhætte, som beskytter Jernet
i Skruens Nærhed mod Tæring (Fig. 8 og 9). Navet er ofte hult.
Skruebladenes Form er meget forskellig; Fig. 22 viser Normalskruens
Bladform; for at formindske Skruens Stød mod Vandet kan den førende
Kants øverste Hjørne være afrundet (Fig. 2), eller samme Kant gøres
buet (Fig. 3); store, hurtiggaaende Skibes Skrueblade kan have den i
Fig. 4 viste Form; er Hestekraften særlig stor, gives et stort Bladareal
(Fig. 5).
Skruefladens Frembringer kan være lige og vinkelret paa Akslen
(Fig. 6) eller skraatstillet (Fig. 7).
Normalskruen (Fig. 22) har konstant Stigning (constant pitch), d. v. s.
alle Bladsnittene har samme Stigning fra Rodsnit (root section) til ,
Bladtip.
174. Man anvender hyppigt Skruer med forskellig Stigning (variable
pitch). Skruer med voksende Stigning fra den førende til den følgende
Kant kaldes Skruer med krumme Bladsnit', Skruer med voksende Stigning
fra Rodsnit til Bladtip kaldes Skruer med vredne Blade. Disse Skruer
giver ofte et bedre Resultat end Skruer med konstant Stigning.
Skruerne forfærdiges af Støbejern, støbt Staal eller Metal. Støbe-