Skibsmaskinlære

— 102 — jernsskruer er svagere, men betydelig billigere end andre Skruer. Ligesom Skruer af støbt Staal tærer Støbejernsskruer ret hurtigt; Tæringen, der er størst paa Skruens Forflade ved Bladtippene, skyldes den Luft, som i en langstrakt Hvirvel følger med Skruen. Staalskruer kan ligesom Me- talskruer støbes med mindre Godstykkelse end Støbejernsskruer, hvad der forbedrer Skruens Virkningsgrad, idet Hvirvelmodstanden, som op- staar ved Skruens Bevægelse gennem Vandet, bliver mindre. Dette er i endnu højere Grad Tilfældet med Skruer, der er forfærdigede af stærke Metalblandinger, som Fosfor- eller Manganbronze; saadanne Skruer ruster ikke, men de er dyre at anskaffe. 175. Skruer med paasatte Blade har foranderlig Stigning (alterable pitch); Blade og Nav er støbt hver for sig, og Bladenes Befæstelse til Navet er saaledes indrettet, at man, for at opnaa bedre Fremdrivnings- forhold, kan dreje Bladene lidt, naar Skibet er i Dok eller paa Bedding, og derved ændre Stigningen, ligesom man kan paasætte nye, naar Skrue- bladene er knækkede, medens man ved Skruer med faste Blade i Reglen maa skifte Skruen. Skruer med paasatte Blade bruges nu og da i større Skibe. F ig. V, 9 viser en saadan med fire Blade. Skruenavet er firkanket og hult, men, naar Bladene er paa Plads, antager Navet Kugleform, idet deres Rod- ender er kalotformede. Bladenes Flanger befæstes med Staaltapskruer med lukkede Møtrikker til Anlægsflader paa Navet (Fig. 9 d); Hullerne i Flangerne er ovale (Fig. 9 c og e) og med to Stilleskruer, som trykker mod to af Tapskruerne, kan hvert Blad drejes (Fig. 9 e) ved, at man opgaar den ene Stilleskrue og spænder den anden, hvor efter Bladene sættes fast for godt, naar de har den ønskede Stilling. Skruenav og Blade er i Reglen forfærdigede af samme Materiale. 176. Skruer med Drejeblade bruges ofte i Motorfartøjer (§ 273). Indenbords fra kan man med Drejetøjet under Motorens Gang dreje Bladene saaledes, at Skruen faar den ønskede Virkning til Fremdrivning. Disse Skruer har i Reglen to Blade, og disses Drejemekanisme findes i det lukkede Nav, for at Grøde o. 1. i Vandet ikke skal naa ind til de bevægelige Dele. Fig. V, 19 viser Stillingen af et Blad i et Sejlskib med Hjælpemo- torkraft, naar 1) Skruen giver Fart fremefter (Fremstilling), 2) den gaar rundt uden at give Fart (Stopstilling), 3) den giver Fartøjet Sakning (Bakstilling), og 4) naar Fartøjet er under Sejl, uden at Motoren er i Gang („Sejlret“- Stilling); Bladene stilles da saa nær Langskibsstillingen som muligt, og Skruen stilles lodret; ved at være dækkede bag Skruestævnen, hemmer den kun lidt Fartøjets Fart gennem Vandet.