Skibsmaskinlære

Den kan have et Rensemiddel (Flonel, Haardug, Filt, Svampe m. m.), hvorigennem Fødevandet trykkes, saa at Urenhederne tilbageholdes. Man kan ogsaa indrette Fødebrønden saaledes, at man efter at have aabnet en Lem, med en flad Skumske kan bortfjerne de paa Føde- vandets Overflade flydende Fedtstoffer (§ 212). 190. Hyppigt forvarmes og renses Fødevandet samtidigt i Renseren (Fig. VII, 4); Fødevandet strømmer skiftevis over og under nogle Skille- plader og passerer nogle Dampsnegle, hvorved Vandet opvarmes, hvilket letter Fedtstoffernes og Luftens Udskillelse. Luften udblæses gennem nogle Ventiler paa Toppen. 191. Smøremidler. Dampmaskiners ydre Slidflader er deres Lejer, Pander, Styreplaner, bevægelige Led m. m. Til deres Smøring med Maskinolie benyttes i Reglen de i §§ 50 til 53 nævnte Smøremidler; Krumtappanderne smøres hyppigt ved Svirigsmøring (§ 53). De indre Slidflader er Stemplernes og tildels Stempel- og Glider- stængernes Slidflader i Cylinderen samt Glidernes Slidflader. Der tilføres dem Smørelse ved med de i §§ 56 og 57 nævnte Smøremidler at fedte Dampen med Cylinderolie. 192. Afkølingsvand til de vigtigste af de ydre Slidflader kan til- føres ved at aabne Kølehanen paa vedkommende Stikrør fra det langs Maskinen førte Hovedrør (Fig. VII, 2 a, § 58). 193. Meddelelsesmidler. Mellem Kommandobroen og Maskinrummet findes Talerør og Telegraf, hvormed den Kommanderende giver Ordrer, Maskinens Gang vedrørende, til den vagthavende Maskinist. Talerør (voice pipe) er Messingrør, som ved de to Ender har trompet- formede Mundstykker (mouth piece) med Fløjter. Maskintelegrafen (engine telegraph) tjener til at overføre Ordrer om, i hvilken Retning og hvor hurtigt Maskinen skal gaa. ‘ Paa Broen er opstillet en Telegrafsøjle med en Skive, hvorpaa Betegnelserne for Maskinens Gang findes (Fig. III, 24 og 25). Disse kan være i Midten: Stop (stop), paa hver Side af denne: Klar (stand by), uden for denne paa den ene Side: Fremad (ahead), paa den anden Side: Tilbage eller Bak (astern); de to sidste inddeles hver i tre Felter: Langsomt (easy eller slow), Halv Kraft (half speed) og Fuld Kraft (full speed). I ældre Telegrafer er Skiverne vandrette (Fig. 24), i nyere lodrette (Fig. 25). Et Haandtag med Viser sidder paa Enden af en Viseraksel, der gaar gennem Skivens Centrum. Viserakslens Bevægelse forplantes gennem Overførselstøj til Telegrafskiven i Maskinrummet, hvor den drejer en Viser, som kan vandre hen over lignende Felter som Skivens i Telegrafsøjlen paa Dækket. Drejes der paa Telegrafen, bringes en Slagdorn til at slaa mod en Klokke, som giver Lyd, hvorved Maskinistens Opmærksomhed henledes paa Telegrafskiven.