Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
109 — Ofte anvendes Svartelegrafer (reply telegraph); paa Maskinrummets Telegrafskive findes et Haandtag, som gennem en særskilt Ledning kan dreje en Viser paa Dækstelegrafens Skive. Gives der gennem Telegrafen Ordre til Maskinens Gang, svarer Maskinisten tilbage, at Ordren er rigtig forstaaet, ved at dreje Haandtaget, til Viserne i Maskinrummet og paa Dækstelegrafen staar over eet med Haandtagenes Visere. Selv om Maskinisten har forstaaet Signalet rigtigt, kan det dog indtræffe, at han ved grov Uagtsomhed ikke udfører Ordren rigtig. Svartelegrafer giver derfor ingen Sikkerhed for, at Maskinen er bleven manøvreret overens- stemmende med Ordren. 194. Frem- og Bakviseren (tell tale apparatus) angiver Maskinens Omdrejningsretning for den Vagthavende paa Dækket, saa at denne straks kan se, om Maskinen er bleven rigtig manøvreret. Frem- og Bakviseren bestaar af en paa Broen opstillet Søjle med en Viser, som ved et Overførselstøj drejes rundt af Hovedmaskinens Krumtapaksel. Viserens Omdrejningsretning vil da afhænge af Maskinens; den betegnes med to Pile, mærkede med „Frem“ og „Bak“. Er der ikke Frem- og Bakviser, kan den Vagthavende af Skruevandets Udseende og Bevægelses- retning hurtigt erfare Drivskruens Virkeretning. 195. Tællemaskinen (engine counter) tjener til at vise, hvor mange Omdrejninger Maskinen har gjort i en hvilken som helst Tidsperiode. Den bestaar af en Kasse med Skive, hvori der i Reglen er 6 Huller; bag disse findes Talskiver, som angiver Omdrejningsantallet (Fig. Ill, 26 og 27). For hver Omdrejning af Maskinen drejes den yderste Talskive til højre et Tal frem. Har denne Talskive gjort en Omdrejning, drejes den næste et Tal frem o. s. fr.; i Reglen kan Tællemaskinen angive indtil en Million Omdrejninger. Gennem en Trækstang bevæges Tællemaskinen af en Vugge- arm, en Excentrik e. 1. Omdrejningerne i en given Tid, f. Eks. 1 Time, findes ved at aflæse Tællemaskinen ved Tidsforløbets Begyndelse og Slutning og trække de to Tal fra hinanden. Eksempel I. Ved Rejsens Begyndelse Kl. 6* 15™ F. M. stod Tællemaskinen paa 3425 og ved dens Ophør Kl. 9* 30m E. M. næste Etrnaal paa 172981. Hvad har Ma- skinens O/M været i Gennemsnit paa Rejsen? Rejsen varede 39‘/4 Timer = 2355m. Altsaa O/M = (172981 — 3425) : 2355 = 72,0. Eksempel II. Et Hjulskib løber 12 Knob, naar dens Maskine gør 34 O/M. Kl. 1'2 M.N. stod Tællemaskinen paa 124-305. Naar Skibet derefter har udløbet 30 Sømil, skal Kap- tajnen varskos. Hvad er da Klokken, og hvad staar Tællemaskinen paa? 1 Sømil udløbes i 60 : 12 = 5ra, 30 Sømil altsaa i 150m. Klokken er følgelig 2* 30m F. M., og Tællemaskinen staar paa: 124305 4-34- 150 = 1 “29405.