Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 122 —
Maskintelegraf, Dampfløjte, Styremaskine, hurtiglukkende Ventiler m. m.
prøves.
Naar Maskinen er-i Orden, stoppes den, Dampventilerne lukkes, og
Maskinen meldes klar.
216. Manøvrer med Maskinen. Naar Maskintelegrafen stilles paa
„Klar“, tager Maskinpersonalet Plads paa de til Maskinens Manøvrering
bestemte Steder, Dæmpere og Stopventiler aabnes, Fyrene bringes i
Orden.
Drejes Telegrafen til Frem eller Bak, udføres Ordren ved Hjælp af
Gangskiftningsapparatet og Dampspjældet (Manøvreventilen), og Maskinen
gives den Omdrejningshastigh’ed: „Langsomt“, „Halv Kraft“ eller „Fuld
Kraft“, som Telegrafen angiver.
Skal Farten øges, stilles Kvadranten nærmere i sin Yderstilling, og
der aabnes med Dampspjældet mere for Dampen; Maskinens Gang bør
dog kun gradvis forøges. Skal Farten mindskes, lukkes Dampspjældet
mere til, og Kvadranten mellemstilles, om nødvendigt. Skal der stoppes,
lukkes Spjældet, og Gangskiftningsapparatet sættes paa Stop. Naar Ma-
skinens Gang skal skiftes fra Frem til Bak eller omvendt, bør dette ske
gradvis, idet man, følgende Ordrerne fra Maskintelegrafen, først stopper
Maskinen, inden Omdrejningsretningen forandres (se dog § 225).
Staar Krumtappene saaledes, at Maskinen ikke gaar i Gang, fordi
HT-glideren har skaaret af for Dampen, benyttes Paasüppen. Har Ma-
skinen ingen Paaslip, og den nægter at gaa i Gang, kastes Gangskift-
ningsapparatet om, og, naar Maskinen begynder at gaa rundt, sættes
Gangskiftningsapparatet hurtigst muligt atter for den rette Vej. Stoppede
Maskiner bør altid helst indtage en for Gangsætning bekvem Stilling.
217. Under Gang paa Fyrpladsen. Naar Skibet er i rum Sø, sættes
Vagten. Paa Fyrpladsen sørger man for, at Vandstanden holdes uforan-
dret ved en jævn Fødning. Denne afpasses ved Hjælp af Fødeventilen
paa Kedlen. Faar man ikke tilstrækkeligt Fødevand, hvad der viser sig ved,
at Vandstanden falder langsomt, underrettes den vagthavende Maskinist
derom, for at der kan blive sat mere Spædevand til. Af og til blæses
Vandstandsglasset igennem, og man sammenligner dets Angivelser med
Prøvehanernes.
Benyttes salt Spædevand, vil Kedelvandets Saltholdighed stige lang-
somt. Under Gang maa man undersøge Saltholdigheden med passende
Mellemrum; ved Skumning og Udblæsning holdes denne under 732. I
Kedler, særligt Vandrørskedler, med højt. Tryk maa man være særlig
agtpaagivende med Hensyn til Saltholdighedens Begrænsning.
Kul' lempes frem paa Fyrpladsen, efterhaanden som der er Brug for
dem; de slaas itu til en passende Størrelse og indfyres med Mellemrum
i Forhold til Forbruget af Damp og Kullenes Beskaffenhed. Man holder