Skibsmaskinlære

Første Afsnit. Skibsmaskinen i Almindelighed. 1. Forskellige Brændstoffer. 1. I alle Varmemaskiner (heat engine*), d. v. s. Maskiner, hvis Evne til at udrette Arbejde beror paa Varmeudvikling, skyldes denne en Forbrænding (combustion) af et Brændstof (fuel). Indgaar to Stoffer en kemisk Forbindelse under Udvikling af Lys og Varme, foregaar der en Forbrænding: det ene Stof, f. Eks. Grundstofferne Kulstof (carbon), Brint (hydrogen) og Svovl (sulphur), er brændbart, det andet Stof, i Reglen Luftens Ilt (oxygen), nærer Forbrændingen. Brændstoffers brændbare Bestanddele er Kulstof og Brint; under Forbrændingen gaar Kulstoffet i Forbindelse med Luftens Ilt, og der dannes Kulsyre (carbonic acid), hvis Forbrændingen er fuldstændig, i modsat Fald Kulilte (carbonic oxide); Brinten forbinder sig med Luftens Ilt, og der dannes Vanddamp (steam). Forbrændingen kan være enten langsom, Iltning (f. Eks. Træs For- raadnelse, Kuls Forvitring, Jerns Rusten), — Varmeudvikling mærkes da ikke, — eller livlig', den er da ledsaget af Flamme eller Glødning, derfor synlig, og kan foregaa uafbrudt, afhængigt af den tilførte Brændstof- og Luftmængde (Forbrændingen i et Ildsted), eller periodisk (Brændmotoren). Brændstoffer forekommer i fast, flydende og luftformig Tilstand**). 2. Faste Brændstoffer. De hyppigst forekommende Sorter. Fast Brændsel (solid fuel) er, ligesom de øvrige Brændselsmaterialier, af organisk Oprindelse. De indeholder Kulstof, Ilt og Brint foruden Vand og Svovl samt forskellige uorganiske Stoffer, der danner Asken og Slaggen. Hoved- *) Ved de vigtigste tekniske Ord eller Udtryk er den engelske Betegnelse anført mellem Klammer. **) Luftformige Brændstoffer anvendes kun sjældent til Søs og omtales derfor ikke i denne Lærebog. Aage Rasmussen: Skibsmaskinlære. 4. Udg. 1