Skibsmaskinlære

— 233 — ikke være Flergangsmaskiner. Kun til Lysmaskiner og undtagelsesvis til Girkulationsmaskiner og Dampfødepumper anvendes de mere økonomiske H- og LT-maskiner. Hjælpemaskiner benyttes ved alle Gangarter og hyppigt ved mindsket Ydelse, men Følgen er, at Tabet ved Dampfortætning bliver stort og Maskinen uøkonomisk. Yderligere er Dampiedningen, der skal være stor nok til Fuldkraftsgang, ofte Kilden til et betydeligt Dampnedslag. Disse Hjælpemaskiner bruger derfor megen Damp, ofte 20 til 200 kg pr. IHKT, medens moderne Hovedmaskiner kun bruger omkr. 6 kg Damp pr. IHKT. Særligt dampslugende er Varmeanlægget og Spædevandsfremstillingen. I Hurtigdampere af moderat Størrelse kan Udenomsforbruget naa op til omkr. 15 t Kul i Etmaalet, i den almindelige Fragtdamper, som hverken har Lysanlæg eller omfattende Varmeanlæg m. m. er det derimod ret uvæsentligt. 377. Den sande Virkningsradius. I §§ 369 ti] 374 gik vi ud fra Dampprøveforbruget til Fremdrivning. Dette vil imidlertid altid være mindre end Gennemsnitsforbruget til samme Formaal paa Rejsen. Føl- gende kan give et større Forbrug: Kuling og Sø, større Dybgaaende, Skibsbundens Tilgroning, Fyr- og Rørrensning, Kullenes Beskaffenhed, mangelfuldt Tilsyn og Betjening, Kedelskiftning, Udsivning af Vand og Damp o. s. v. Gennemsnitsforbruget paa Rejsen er i Reglen 10 til 30 %, under- tiden derover, større end Dampprøveforbruget; særligt mangelfuld Fyring, slet Tilsyn og daarlige Kul forøger Forbruget. Til det virkelige Fremdrivningsforbrug maa yderligere lægges Udenoms- forbruget for at faa det samlede Forbrug. Er P Skibets fulde Kulbeholdning, q det virkelige Kulforbrug pr. Sm ved Hastigheden v til Fremdrivning alene, p Middelkulforbruget i Etmaalet til Udenpmsbrug, vil den sande Virkningsradius være: i P « + 24“. v Kulforbruget til Hovedmaskineriets Hjælpemaskiner er selvfølgelig ind- befattet i q. Man kan som almindelig Regel regne, at Udenomsforbruget formindsker Virkningsradien med 15 til 20 %. Udenomsforbruget og