Skibsmaskinlære

— 232 — Kulforbruget er altsaa ved to forskellige Hastigheder over lige store- Vejlængder proportionalt med Hastighedens Kvadrat. Samme Formel kan benyttes ved Motorfartøjer. Eksempel I. En Damper, hvis Kulkasser rummer 400 t Kul, bruger 50 t i Etmaalet ved en Gennemsnitshastighed af 13 Knob; hvor mange Sømil kan den dampe ved en Hastighed af 9 Knob? 50 133 I Følge den første Regel vil: — = —r eller x = 16,6 t, x 93 hvor x er Kulforbruget i Etmaalet ved 9 Knob. Ved denne Hastighed kan Damperen altsaa gennemløbe 400 • 9 • 24 : 16,6 = 5205 Sm. Eksempel II. Med hvilken Hastighed maa et Motorskib gaa, naar det paa Grund af Kraftoliemangel kun maa forbruge halvt saa megen Kraftolie som ved 12 Knobs Hastighed? 1 Følge den første Regel bliver Hastigheden 9,5 Knob. Eksempel III. Ved 12 Knobs Hastighed er Hestekraften i en Damper 1210 og Kulforbruget pr. IHKT 1,1 kg. Hvor stor en Kulbeholdning skal den have, naar den ved 10 Knob skal kunne gennemløbe 2700 Sm? Ved 12 Knob er Kulforbruget i Timen 1210 • 1,1 = 1331 kg. I Følge den første Regel bliver Kulforbruget i Timen ved 10 Knobs Hastighed = 770 kg og Kulbehold- ningen = 208 t. Eksempel IV. Ved en Gennemsnitshastighed af 10 Knob bruger en Damper 300 t Kul paa en Rejse; hvor mange Tons Kul vil der medgaa paa den samme Rejse, naar Hastigheden nedsættes til 8 Knob? I Følge den anden Regel vil Kulforbruget ved en Hastighed af 8 Knob blive = 192 t. Eksempel V. En Damper bruger ved en Gennemsnitshastighed af 12 Knob 40 t Kul i Etmaalet. Da Damperen endnu er fjernet 600 Sm fra Bestemmelsesstedet, viser det sig, at der kun er 50 t Kul tilbage i Kasserne. Hvilken Hastighed bør Damperen nu gaa med, for at Kullene kan strække til? Ved 12 Knobs Hastighed er Kulforbruget pr. Sm 40 : (12 • 24) t; paa de sidste 600 Sm maa det kun være 50:600. I Følge den anden Regel vil den søgte Hastighed x være bestemt ved: 40 50 12-24 : 600 122 , —altsaa x x2 /122 • 50 ■ 12 • 24 600 ■ 40 — 9,3 Knob. 376. Udenomsforbruget er Forbruget af Brændstof til Driften af Hjælpemaskineriet udover de Hjælpemaskiner m. m., som hører til Hoved- maskineriet samt Styremaskinen. Nævnte Hjælpemaskineri, der kan være i Brug under Sejladsen, omfatter»altsaa: Lysmaskiner til den elektriske Belysning, V entilationsanlæg, Varme- og Køleanlæg, Destillations- og Spædevandsanlæg, Kabysser, Bagerovne, Kogeapparater, Pumper til Spuling, Lænsslaaning, Oppumpning af fersk eller destilleret Vand o. s. v. Moderne Skibes talrige Hjælpemaskiner er i Reglen uøkonomiske; der maa ved deres Konstruktion tilsigtes Simpelhed og sikker Virkning; nogle af dem skal gaa i Gang i enhver Stilling uden Hjælp og kan derfor