Skibsmaskinlære

ikke er saa svingende som ved Dampanlæg. Prøver af 2 Timers Varighed er i Reglen tilstrækkeligt. I almindelige Oliemotorer er Kraftolieforbruget lille, hvorfor det maa bestemmes omhyggeligt ved Vejning. Sædvanligt tages Kraftolien fra en Tank, forsynet med en lodret Naalespids; Tanken fyldes til lidt over Naalespidsen; naar Oliespejlet derefter slipper denne, begynder Prøven. Afvejede Oliemængder paafyldes Tanken under Prøven; denne ophører, naar Oliespejlet atter slipper Naalespidsen. Ved Stormotorer maales For- bruget ved at bestemme Oliespejlets Højdeforskel i de cylindriske For- brugstanke (§ 142). Prøven begynder først, naar der er indtraadt Vedvarenhedstilstand; Kølevandets Afgangsvarmegrad holder sig da konstant. Under Prøven tages med passende Mellemrum Omdrejninger, Diagrammer, Kølevandets Til- og Afgangsvarmegrad, Spildegassens Varmegrad umiddelbart ved Motoren, Røganalyser m. m. 375. Beregning af det omtrentlige Brændstofforbrug. Er der ikke afholdt Prøver med et Dampskib, vil man ofte kunne benytte neden- staaende Regler til Beregning af Kulforbruget, naar dette kendes ved en enkelt Hastighed. Ved Hastigheder, som er høje i Forhold til Skibets Størrelse og Længde, passer Reglerne ikke. Kendes Kulforbruget i et Skib ve'd en Hastighed v^, og man ønsker at finde det ved en anden Hastighed r2, kan man sætte Forholdet mellem Kulforbrugene i Timen k\ og k2 = K = k2 t'23 Man er her gaaet ud fra, at Kulforbruget pr. IHKT er ens i de to Til- fælde, thi Kulforbruget i Timen er da proportionalt med Hestekraften, og denne kan ifølge § 360 sættes proportional med Hastigheden i tredie Potens. Kulforbruget er altsaa i lige store Tider proportionalt med Hastig- hedens Kubus. Er Kulforbruget paa en Rejse, d Sm lang, ved en Hastighed t\ : Kt kg, findes Kulforbruget K2 ved en anden Hastighed v2, men paa den samme Vejlængde d, saaledes: Er Kulforbruget i Timen paa de to Rejser henholdsvis kr og k2, har man: