Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
— 230 — Da Kulforbruget er meget afhængigt af den anvendte Kulsort, bør man paa Kulprøver benytte den Kulsort, som Skibet i Reglen bruger. Haandplukkede Kul (hand picked coal) giver det mest ensartede Resultat; men det maa erindres, at jo bedre og større Kul man benytter, des større bliver den Procentforøgelse, man skal bringe i Anvendelse, naar man skal slutte sig til Gennemsnitsforbruget paa en længere Rejse (§.377)'. Forinden Prøven afvejes Kul i Sække, f. Eks. 50 kg i hver Sæk, og Antallet af de under Prøven til Fyrpladsen nedfirede Sække noteres om- hyggeligt. Undertiden nøjes man med at maale Kulforbruget; Kullene udmaales i Kulmaal, forinden de styrtes paa Dørken; de fyldte Maals Gennemsnitsvægt findes ved at veje enkelte af dem med en Fjeder- vægt e. 1. Har man fastsat, hvilke Omdrejninger Maskinen skal gaa med, ind- stiller Maskinmesteren Maskinen til den mest økonomiske Dampfordeling, Vakuum, Forvarmning m. v. ved den paagældende Gang; der tages Dia- grammer, for at man kan forvisse sig om, at. Dampfordelingen er god. Har man gaaet i nogen Tid ved den Gang, Maskinen skal gaa med paa Kulprøven, og har man forvisset sig om, at Vedvarenhedstilstand er indtraadt, d. v. s. at der er Ligevægt til Stede mellem Forbrændingen i Ildstedet, Dampudviklingen i Kedlerne og Dampforbruget i Maskinen, kan Prøven begynde. Lige før dette sker, bør der ikke findes flere Kul paa Fyrpladsen, end hvad der er nødvendigt til at bringe Fyrene i Or- den. Naar Prøven begynder, kastes de tiloversblevne Kul ind i Kulkas- serne, og der bør da kun findes maalte eller udvejede Kul paa Gulvpla- derne. Man bør nøje mærke sig Fyrenes Tilstand samt Vandhøjden i Kedlerne; begge bør være den samme ved Prøvens Slutning som ved dens Begyndelse. Bedst er det at begynde Kulmaalingen straks eftér en Paafyring og slutte den, naar der er fyret paa, da man saa lettest kan passe, at der er lige meget ikke brændt og brændende Kul paa Risten paa de to Tidspunkter; en Forskel i Højden af Kullaget paa Risten kan, navnlig med flere Kedler i Brug end nødvendigt, foraarsage et ganske misvisende Kulforbrug. Tryk og Fyldningsgrad holdes uforandret paa Prøven. Damptrøjerne og Maskinen i det Hele taget passes saaledes, at den i Kedlerne udviklede Damp udretter det størst mulige Arbejde, og at Forbruget af Kul ikke er større end netop nødvendigt til at holde Trykket vedlige. Asken, blandet med friske Kul, brændes. Samme Observationer tages som paa Fuldkraftsprøver, og Hestekraft samt Skibets Hastighed bestemmes som paa disse (§ 367). Olieforbrugsprøver kan have kort Varighed, fordi Brændstofforbruget