Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
— 267 — lille Kraft, saa at een Mand kan sætte Styremaskinen i Gang og derved styre Skibet. For at- dette kan styres med Damp paa samme Maade som ved Haandkraft, maa Princippet for Styremaskinens Virkemaade være følgende: drejes Styrerattet, maa Dampen fordeles saaledes til Styre- maskinens Cylindre, at denne Maskine gaar i Gang i en Omdrejnings- retning, svarende til Rattets og vedbliver at gaa rundt, saa længe Rattet drejes. For at kunne gøre dette har Styremaskinen et Modvirkeapparat (hunting gear), der stadig søger at modvirke den Forandring i Damp- fordelingen, som er indtraadt ved Rattets Drejning. Maskinen vil derfor kun arbejde, saa længe Rattet drejes; naar Rorgængeren ophører her- med, standser Maskinen, og Roret bliver liggende i en Stilling, svarende til Rattets, saasnart Modvirkeapparatet har ophævet den ved Rattets Drejning frembragte Dampfordeling. Fig. XVI, 6 giver en skematisk Fremstilling af en Styremaskine. Denne, der i Reglen er opstillet i Styrehuset under Kommandobroen eller i Maskinrummet for at være under Maskinens Tilsyn, har en Krum- tapaksel med to Krumtappe under en ret Vinkel med hinanden. Paa Krumtappene virker Forbindelsesstængerne fra Styremaskinens to Damp- cylindre,- hvis Hovedglidere bevæges af Excentrikker paa Krumtapakslen; de kan arbejde baade med Yder- og Inderafskæring. En Snække paa Krumtapakslen er i Indgreb med et stort Snækkehjul paa Hovedakslen, hvorpaa et Kædehjul til Rorstyringen er fastkilet. Sættes Styremaskinen i Gang, drejes Krumtapakslen og gennem Snækkemekanismen Hoved- akslen, hvorved den ene Ledning af Rorstyringen trækkes forefter, og den anden slækkes, saa at Roret drejes. Paa Enden af en Styreaksel findes et Styrerat, hvormed Skibet kan styres fra Styrehuset. Styreakslens anden Ende er mellem to Stopringe skrueskaaren til en lang Tandmøtrik; mellem to Kraver paa denne griber den ene gaffelformede Ende af en toarmet Vægtstang, fra hvis anden Ende der udgaar en Trækstang til en Skifteglider, hvormed Dampens Ind- og Udstrørnningsgange i Styremaskinens to Cylindre kan omskiftes. Tandmøtrikken er paa Omkredsen forsynet med lange Tænder i Indgreb med et Tandhjul paa Hovedakslen. Drejes Styrerattet, forskydes Tandmøtrikken langs Styreakslen; gen- nem den toarmede Vægtstang forplantes Bevægelsen til Skifteglideren, og Styremaskinen gaar i Gang, idet der stadigt tilføres Damp til Skilte- gliderens Gliderkasse, og den brugte Damp bortledes fra dens Hulhed. Hovedakslen og dens Kædehjul drejes nu rundt, og gennem dens Tand- hjul drejes Tandmøtrikken tilbage langs Styreakslens skrueskaarne Del, hvorved Skifteglideren flyttes tilbage til Midtstillingen; Styremaskinen staar atter stille, og Roret er blevet drejet en Vinkel, svarende • til det Antal Omdrejninger eller den Del af en Omdrejning, som Styrerattet er drejet.