Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
— 268 — Maskinen vedbliver at gaa rundt, f. Eks. naar Roret skiftes fra Borde til Borde, dersom Rorgængeren ved Hjælp af Styrerattet drejer Styreakslen rundt med samme Omdrejningshastighed som den, hvormed Tandmøtrik- ken drejes af Hovedakslens Tandhjul; Tandmøtrikken vil indtage en af Yderstillingerne paa Styreakslen og forbliver i denne, til Rattets Drejning formindskes eller ophører. Paa Kommandobroen er opstillet en Styresøjle, hvorfra Skibet sty- res paa samme Maade som ovenfor beskrevet (Fig. 6 a). En lodretstillet Spindel er forneden ved et Par koniske Tandhjul i Forbindelse med Styreakslen og foroven ved et Par lignende Tandhjul i Forbindelse med Akslen til Styrerattet paa Styresøjlens Agterkant. Styresøjlen luk- kes foroven med et Laag; over en, som oftest i 35 °, inddelt Bue paa Laaget vandrer en Viser (Fig. 6 b). I Figuren er Viseren vist bevæget fra Styrerattets Aksel gennem to Tandhjul og en Snækkémekanisme. Staar man bag ved Styrerattet, som altid stilles tværskibs og ser for- efter, drejer Skibets Forende til SB, naar Skibet har Fart, og Rattets øverste Knager drejes ti] højre og nedefter; Roret siges da at være lagt BB, idet Rorpinden, som antages at gaa forefter fra Rorstammen, er drejet BB over, medens selve Roret ligger SB over. Peger Viseren mod Nul, ligger Roret midtskibs; peger den mod Yderstillingen til ven- stre for Nulpunktet, ligger Roret BB i Borde, idet Viseren angiver, hvor- ledes Rorpinden ligger; den drejer derfor til den'modsatte Side af Styre- rattet. Medens Rorgængeren ved Styring med Haandkraft kan føle, hvor stor en Kraft der kommer paa Roret, skal Kraften paa Styrerattets Knager ved Dampstyring kun overvinde Gnidningsmodstandene i Styre- søjlen og Gangskiftningsapparatet, hvorimod selve Vandets Tryk mod Roret optages af Styremaskinen gennem Rorstyringen. Ved Dampstyring maa der derfor i Styresøjlen eller paa Gangskiftningsapparatet findes en Stopper, som standser Styrerattets Omdrejning, inden Roret tager paa dets Stopklamper, for at Rorgængeren ikke skal kunne lade Styremaskinen dreje Roret med fuld Kraft mod disse, hvad der kunde fremkalde Brud paa Rorstyring eller Styremaskine. I Fig. 6 a bestaar Stopperen af en Møtrik, som sidder paa en skrueskaaren Del af Styresøjlens Spindel og er tvungen til at følge en Udskæring paa langs ad Styresøjlen: Møtrikken tager mod den ene eller den anden af Udskæringens Ender, lidt før Roret er i Borde. 421. Fig. XVI, 1 viser den nu hyppigst benyttede Dampstyrema- skine. Som det vil ses af Plantegningen (Fig. 1 b), har Maskinen to Dampcylindre, hvis Krumtapmekanismer har. overhængende Krumtappe paa den vandrette Krumtapaksel; dennes Snække L er i Indgreb med et Snækkehjul paa Hovedakslen S, hvorpaa der er fastkilet en Tromle til et