Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 268 —
Maskinen vedbliver at gaa rundt, f. Eks. naar Roret skiftes fra Borde til
Borde, dersom Rorgængeren ved Hjælp af Styrerattet drejer Styreakslen
rundt med samme Omdrejningshastighed som den, hvormed Tandmøtrik-
ken drejes af Hovedakslens Tandhjul; Tandmøtrikken vil indtage en af
Yderstillingerne paa Styreakslen og forbliver i denne, til Rattets Drejning
formindskes eller ophører.
Paa Kommandobroen er opstillet en Styresøjle, hvorfra Skibet sty-
res paa samme Maade som ovenfor beskrevet (Fig. 6 a). En lodretstillet
Spindel er forneden ved et Par koniske Tandhjul i Forbindelse med
Styreakslen og foroven ved et Par lignende Tandhjul i Forbindelse
med Akslen til Styrerattet paa Styresøjlens Agterkant. Styresøjlen luk-
kes foroven med et Laag; over en, som oftest i 35 °, inddelt Bue paa
Laaget vandrer en Viser (Fig. 6 b). I Figuren er Viseren vist bevæget
fra Styrerattets Aksel gennem to Tandhjul og en Snækkémekanisme.
Staar man bag ved Styrerattet, som altid stilles tværskibs og ser for-
efter, drejer Skibets Forende til SB, naar Skibet har Fart, og Rattets
øverste Knager drejes ti] højre og nedefter; Roret siges da at være
lagt BB, idet Rorpinden, som antages at gaa forefter fra Rorstammen,
er drejet BB over, medens selve Roret ligger SB over. Peger Viseren
mod Nul, ligger Roret midtskibs; peger den mod Yderstillingen til ven-
stre for Nulpunktet, ligger Roret BB i Borde, idet Viseren angiver, hvor-
ledes Rorpinden ligger; den drejer derfor til den'modsatte Side af Styre-
rattet.
Medens Rorgængeren ved Styring med Haandkraft kan føle, hvor
stor en Kraft der kommer paa Roret, skal Kraften paa Styrerattets
Knager ved Dampstyring kun overvinde Gnidningsmodstandene i Styre-
søjlen og Gangskiftningsapparatet, hvorimod selve Vandets Tryk mod
Roret optages af Styremaskinen gennem Rorstyringen. Ved Dampstyring
maa der derfor i Styresøjlen eller paa Gangskiftningsapparatet findes en
Stopper, som standser Styrerattets Omdrejning, inden Roret tager paa
dets Stopklamper, for at Rorgængeren ikke skal kunne lade Styremaskinen
dreje Roret med fuld Kraft mod disse, hvad der kunde fremkalde Brud
paa Rorstyring eller Styremaskine. I Fig. 6 a bestaar Stopperen af en
Møtrik, som sidder paa en skrueskaaren Del af Styresøjlens Spindel og
er tvungen til at følge en Udskæring paa langs ad Styresøjlen: Møtrikken
tager mod den ene eller den anden af Udskæringens Ender, lidt før Roret
er i Borde.
421. Fig. XVI, 1 viser den nu hyppigst benyttede Dampstyrema-
skine. Som det vil ses af Plantegningen (Fig. 1 b), har Maskinen to
Dampcylindre, hvis Krumtapmekanismer har. overhængende Krumtappe
paa den vandrette Krumtapaksel; dennes Snække L er i Indgreb med et
Snækkehjul paa Hovedakslen S, hvorpaa der er fastkilet en Tromle til et