Skibsmaskinlære

— 269 — Staaltraadstov, der over Vejviserruller farer agterefter til Rorkvadranten. Maskinen har to Rundglidere 0, der trækkes af Excentrikker og kan arbejde baade med Yder- og Inderafskæring. Maskinens Damprør slutter til Kanalen Ä, der udmunder i Skifte- glideren P’s Gliderkasse. Denne Glider vandrer over et Spejl med 3 Porte, hvoraf den ene a fører til Hovedglidernes Gliderkasser, den anden b til Cylindrenes Udstrømningsgange og den midterste B til Styremaskinens Spildedamprør. Skiftegliderens Stang er uden for Gliderkassen formet som en firkantet Ramme (Fig. 1 b), som omslutter en i eet med Klokken E støbt Excentrikskive. Klokken omslutter forneden en Tandkrans K, som ved et Par koniske Tandhjul drejes af Hovedakslen S. Skibet styres ved Styrerat, der er i Forbindelse med Styreakslen F, som ender i et Drev C (Fig. 1 a og c). Et Tandhjul //, der drejer om en paa Klokken fastsiddende Bolt, er i Indgreb baade med Drevet C og Tandkransen K’s indvendige Tandrække (Fig. 1 c). Drejes Styrerattet, vil Drevet C paa Styreakslen tvinge Hjulet 11 til at rulle hen over Tandkransen K. Da Klokken og Hjulet 11 er i For- bindelse gennem Hjulets Omdrejningsbolt, drejes Klokken og derfor ogsaa dens Excentrikskive rundt, hvorved Skifteglideren flyttes langs Spejlet; Dampen søger gennem den blottede Port til Maskinens Hovedglidere, som vil arbejde med Yder- eller Inderafskæring, efter som Porten a eller b blottes. Maskinen gaar altsaa i Gang; gennem Hovedakslen 8 og de to koniske Tandhjul drejes Tandkransen K rundt, idet Hjulet 11 nu ruller hen over Drevet C; herved føres Skifteglideren gennem Klokken tilbage til Midtstillingen, og Styremaskinen staar stille, med mindre Ror- gængeren vedbliver at dreje Styreakslen, saa at Tandkransen ikke kan føre Skifteglideren tilbage til Midtstillingen. 4-22. Elektro-hydrauliske Styreapparater. Da en Dampstyremaskine og dens Rørledning maa afpasses efter Maksimumskraftforbruget, og den kun gaar med dette yderst sjældent og i ganske kort Tid, er den under normale Forhold meget dampslugende. Langt mere økonomisk er elektrisk drevne Styreapparater af f. Eks. Heele-Shaw-Martineau’s System, der finder Anvendelse i danske Motor- skibe (§ 313). I Fig. XVI, 11 er A en paa Rorstammen fastkilet, kort Rorpind, hvis anden Ende er indpasset i et Staalhoved paa Stempel- kolberne E; disse kan vandre i to liggende Trykoliecylindre Bt og anbragte vinkelret paa Rorpinden, naar denne er i Midtstilling. Skal der gives Ror, pumpes Olie, Glycerin e. 1. fra den ene Cylinder til den anden, hvorved Stempelkolberne forskydes i tværskibs Retning og fører Ror- pinden med sig; herved drejes Roret. Oliepumpningen udføres af Rundstempelpumpen D, der trækkes al Elektromotoren C (§ 491), som altid er i Gang under Sejladsen. Gennem