Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
. — 266 — c) Kulde (§§ 478 til 482), d) Vand (§§ 483 til 485) og e) Lys (§§ 486 til 493). Der er i det følgende, hvor andet ikke er anført, gaaet ud fra, at Skibet fremdrives ved Damp. Motorskibes Hjælpemaskineri er nævnt i §§ 311 til 314. 419. Styreapparater. Ror og Rorstyring. Roret (rudder) kan bestaa af en Rorstamme (rudder post), som i Reglen er samlet af to Stykker, og rækker fra øverste Dæk til Agterstævnens Hæl (Fig XVI, 7); Stam- mens underste Del er paa Forkant forsynet med Fremspring til Rortap- pene; den kan paa Agterkant have Arme, som viser agterefter og ligger skiftevis paa Siderne af en Plade, der afgiver Rorfladen. I Reglen bæres Roret af den nederste Tap, som hviler mod et konvekst Tapleje i den underste Rorløkke. Stopklamper (stop cleat) begrænser Rorets Vandring til begge Sider, og en Laas (locking plate) hindrer Roret i at løfte sig fri af Rorløkkerne; i Fig. 9 bestaar Rorlaasen af en Bøjle, som omslutter Rorstammén og er fastboltet til Agterstævnen. Rorpinden (tiller) er enten en simpel Vægtstang (Fig. 13) eller en Kvadrant (Fig. 10); fra denne udgaar Rorstyringen, som bestaar af Kæ- der, Stænger eller Staaltraadstov med de fornødne Vejviserruller, og fører, en paa hver Side af Skibet, til Styremaskinen. Fig. 8 viser en støbt Kvadrant; Rorstyringens to Parter ender i to Ansætningsskruer, der er befæstet til Siderne af Rorkvadrantens Nav. Undertiden indskydes paa Rorstyringen en Klapløber (double whip), hvis ene Part fører til Styremaskinen og den anden til et Reservestyre- middel (Fig. 10, § 423). Fig. 13 viser Kulissestyring (Rapson’s slide), som bestaar af en Slæde, der vandrer paa et tværskibs Styr, og som paa Midten har en Tap med et Øje, hvori Rorpinden glider ind og ud, naar Roret bevæges. Rorstyringen udgaar fra Slæden og føres over Skiver til Rorstyringen. Det drejende Moment er ens i alle Rorstillinger. Grundtaljen (relieving tackle) tjener til Rorets Drejning, naar Styre- apparatet er i Uorden. Dens Blokke hugges i Øjebolte paa Skibssiden og i Øjer paa Enden af Rorpinden eller Kvadranten. Rorkættingerne (rudder pendant) udgaar fra Rorets Agterkant. De tjener dels tiL at støtte Roret, naar det er havareret, dels til at styre med, naar der er gaaet Brud paa Rorpinden. 420. Styremaskinen (steering engine) skal kunne gaa begge Veje rundt og maa være saa kraftig, at den kan lægge Roret i Borde, naar Skibet gaar med sin største Hastighed. Rorgængeren besørger Maskinens Gang- skiftning ved at dreje Styrerattet (steering wheel); hertil fordres kun en