Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
. — 266 —
c) Kulde (§§ 478 til 482),
d) Vand (§§ 483 til 485) og
e) Lys (§§ 486 til 493).
Der er i det følgende, hvor andet ikke er anført, gaaet ud fra, at
Skibet fremdrives ved Damp. Motorskibes Hjælpemaskineri er nævnt i
§§ 311 til 314.
419. Styreapparater. Ror og Rorstyring. Roret (rudder) kan bestaa
af en Rorstamme (rudder post), som i Reglen er samlet af to Stykker,
og rækker fra øverste Dæk til Agterstævnens Hæl (Fig XVI, 7); Stam-
mens underste Del er paa Forkant forsynet med Fremspring til Rortap-
pene; den kan paa Agterkant have Arme, som viser agterefter og ligger
skiftevis paa Siderne af en Plade, der afgiver Rorfladen. I Reglen bæres
Roret af den nederste Tap, som hviler mod et konvekst Tapleje i den
underste Rorløkke.
Stopklamper (stop cleat) begrænser Rorets Vandring til begge Sider,
og en Laas (locking plate) hindrer Roret i at løfte sig fri af Rorløkkerne;
i Fig. 9 bestaar Rorlaasen af en Bøjle, som omslutter Rorstammén og
er fastboltet til Agterstævnen.
Rorpinden (tiller) er enten en simpel Vægtstang (Fig. 13) eller en
Kvadrant (Fig. 10); fra denne udgaar Rorstyringen, som bestaar af Kæ-
der, Stænger eller Staaltraadstov med de fornødne Vejviserruller, og fører,
en paa hver Side af Skibet, til Styremaskinen. Fig. 8 viser en støbt
Kvadrant; Rorstyringens to Parter ender i to Ansætningsskruer, der er
befæstet til Siderne af Rorkvadrantens Nav.
Undertiden indskydes paa Rorstyringen en Klapløber (double whip),
hvis ene Part fører til Styremaskinen og den anden til et Reservestyre-
middel (Fig. 10, § 423).
Fig. 13 viser Kulissestyring (Rapson’s slide), som bestaar af en
Slæde, der vandrer paa et tværskibs Styr, og som paa Midten har en
Tap med et Øje, hvori Rorpinden glider ind og ud, naar Roret bevæges.
Rorstyringen udgaar fra Slæden og føres over Skiver til Rorstyringen.
Det drejende Moment er ens i alle Rorstillinger.
Grundtaljen (relieving tackle) tjener til Rorets Drejning, naar Styre-
apparatet er i Uorden. Dens Blokke hugges i Øjebolte paa Skibssiden
og i Øjer paa Enden af Rorpinden eller Kvadranten.
Rorkættingerne (rudder pendant) udgaar fra Rorets Agterkant. De
tjener dels tiL at støtte Roret, naar det er havareret, dels til at styre
med, naar der er gaaet Brud paa Rorpinden.
420. Styremaskinen (steering engine) skal kunne gaa begge Veje rundt
og maa være saa kraftig, at den kan lægge Roret i Borde, naar Skibet
gaar med sin største Hastighed. Rorgængeren besørger Maskinens Gang-
skiftning ved at dreje Styrerattet (steering wheel); hertil fordres kun en