Skibsmaskinlære

Ilydelse paa dets Egenskaber. Vi finder det som Støbejern, Smedejern og Staat Støbejern finder udstrakt Anvendelse som Materiale for støbte Gen- stande, f. Eks. til Cylindre, Stempler, Maskinstativer, Bundrammer, Lejer o. s. v. Naar ikke særlige Grunde nødvendiggør Benyttelsen af kostbarere Materialier, som Metalblandinger og støbt Staal, foretrækkes Støbejern som Materiale for støbte Genstande væsentligst paa Grund af dets Prisbillighed. Dette Materiale besidder ikke nogen stor Styrke, naar det udsættes for Strækning, idel det er skørt, og Støbejerns Genstande af ringe Gods- tykkelse er ikke altid paalidelige, fordi Støbejernet under Afkølingen trækker sig sammen, hvorved der kan opstaa uensartede Spændinger, som kan give Anledning til Revner og Brud. Genstande, som udsættes for Stød eller pludselige og uensartede Paavirkninger, forfærdiges derfor ikke af Støbejern. Støbejern yder stor Modstand mod Sammentryk, hvorfor det an- vendes som Materiale for Støtter, Søjler o. 1. 11. Smedejern (wrought iron) er sejgt og har et fibret Brud; det kan bedre modstaa strækkende Kræfter end Sløbejern. Opvarmes det, bliver det blødt og smedeligt. Smedejerns Svejseevne (welding power) er større end noget andet Metals. Smedejernets Egenskaber er meget berørt af fremmede Stoffer i det, særlig Fosfor og Svovl; Fosfor gør Jernet koldskørt (coldshort), d. v. s. Jernet er skørt ved almindelige Varmegrader; Svovl gør Jernet rødskørt (redshort), d. v. s. Jernet er skørt, naar det er varmt. Smedejerns fibrede Bygning skyldes Tilvirkningsmaaden, idet Kry- stallerne trækkes ud i Traade ved Udhamringen og Valsningen. I en Smedejernsplade falder Fibrenes Retning sammen med Valseretningen, d. v. s. den Retning, hvori Pladen er ført gennem Valsen. Da Styrken er større paa langs end paa tværs af Fibrene, bør Smedejernsplader og Stænger i Konstruktioner altid anbringes saaledes, at den største Kraft kommer paa langs af Fibrene. Rystelser og pludselig anbragte Kræfter søger at føre Smedejernets fibrede Bygning tilbage til den oprindelige krystallinske. Erfaringen viser saaledes, at Smedejerns Aksler, Ankerkæder, Krankæder o. 1., som under Arbejdet hyppigt udsættes for Ryk, skiftende Kræfter og Rystelser, bliver svagere med Tiden og springer uden at have været udsatte for de Kræfter, Smedejernet i dets sunde Tilstand kan taale. Bruddet er kry- stallinsk og ligner Støbejernsbrud. Ved Udglødning (annealing) kan man atter bibringe Kæder og andre Smedejerns Genstande, som i Tidens Løb er bievne svækkede ved Bru- gen, deres oprindelige Styrke, borttage alle uensartede Spændinger og