Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
— 276 — Udstrømningen fra Toppen; Indstrømningen til Bunden begynder, naar J.’s Stempel skal begynde det næste Slag fra Bund til Top. Ved Enden af Slaget staar Stemplerne et Øjeblik stille, saa at Ventilerne i Pumpen faar Tid til at søge Sædet, inden det næste Slag begynder. Hver Pumpeende har to Suge- og to Stigeventiler. Rummene under Sugeventilerne er i indbyrdes Forbindelse; det samme er Tilfældet med Rummene over Stigeventilerne. Paa Siderne af Pumpehuset findes Flanger til Suge- og Stigerøret. Undertiden benyttes Centrifugalpumper, trukne af særskilte Maskiner, som Lænspumper. Straalelænsere er beskrevne i § 48. Skal Straalelænseren benyttes, aabnes der langsomt for Dampen, og Afspærringsventilen paa Afgangsrøret lukkes op. Giver Straalelænseren kun lidt Vand, er Sugekurven forstoppet; man lukker da af for Vand- afgangen, hvorved Dampen trænger gennem Straalelænseren og Vandets Tilgangsrør ind i Sugekurven og blæser denne ren. Denne nemme Rens- ningsmaade er en af Hovedfordelene ved Straalelænseren, som derfor egner sig til Bortskaffelse af Vand fra Rum som Kedelrum og Kulkasser, hvor almindelige Pumpers Ventiler let kommer i Uorden ved Kulstykker og Snavs, som Vandet fører med sig. Straalelænsere bruger megen Damp. Pulsometre (pulsometer) bestaar af to symmetriske, af hinanden uaf- hængige Kamre A og B, som foroven er indsnævrede, men forneden udvider sig (Fig. XV, 15); her findes Sugeventilerne a, hvorigennem Vandet kan strømme ind i Pulsometret fra det fælles Tilga-ngsrør D, samt Stigeventilerne b, der aabner ud til et fælles Kammer, hvorfra Vandet ledes over Bord gennem Røret C. Kamrene støder foroven sammen i en Spids; her findes en Kugle, der skiftevis kan sætte et af Kamrene A eller B i Forbindelse med Damprøret E, som udmunder samme Sted. Virkemaaden er følgende: vi antager, at begge Kamre A og B er bievne fyldte med Vand enten ved Paafyldning eller ved, at man lader Dampen fortætte i dem; Kuglen lukker for Kamret A. Aabnes der for Dampen, strømmer den ind i B og trykker Vandet ud gennem Stige- ventilen b. Naar Vandets Overflade er falden til Kamrets udvidede Del, vil en pludselig Fortætning af Dampen indtræde paa Grund af Berøringen med Kamrets store kølende Overflade og en i Vandet opstaaende vold- som Bevægelse. Herved dannes et Vakuum i B, og Kuglen føres over og lukker for dette Rum og altsaa ogsaa for Dampens Indstrømning, Stige- ventilen lukkes, Sugeventilen a aabnes, og Vandet suges ind i B og fyl- der dette. Det samme Forhold vil nu gentage sig i A. Den skiftevise Fyldning og Tømning finder Sted 70 til 80 Gange i Minuttet.