Skibsmaskinlære

— 280 Pumpen arbejder paa følgende Maade: I den første Halvdel af en Omdrejning bevæges de to midterste Stempler mod hinanden; herved suger C Vand op gennem Stemplet 7), og B gennem Kanalen E og Stemplet D; samtidigt trykker Stemplerne det mellem dem værende Vand gennem Stigeventilen a og Kanalen F op i Pumpens Vindkedel. Under den samme Bevægelse af Krumtappen løftes Stemplet A, suger Vand gennem Kanalen E og Stemplet I) og løfter det Vand, som staar over det, op i Vindkedlen. Under den anden halve Omdrejning bevæges Stemplerne B og C fra hinanden; derved suger de Vand gennem Suge- ventilen b og Kanalen G-, og trykker samtidigt det tidligere løftede Vand gennem Jl’s Klapper af Stemplet B, gennem Kanalen E og A’s Klapper af Stemplet C. Stemplet D gaar opefter, suger Vand ind i Pumpen og trykker det over sig værende Vand gennem Kanalen E og JL’s Klapper. Stemplerne A og D er altsaa enkeltvirkende, B og C dobbelt- virkende, saa at Stone’s-Pumpen svarer til en dobbeltvirkende Pumpe med tre Stempler. 433. Membranpumpen (Fig. XV, 9) er enkeltvirkende; i Stedet for Pumpestempel anvendes en stor Gummimembran, i hvis Metalramme findes Sæde til en Stigeventil; forneden i Pumpehuset er der en Suge- ventil. Med en Pumpestang i et Vinkelknæ, der ved Tappe er forbundet til Metalrammen, løftes og sænkes Membranens Midte, hvorved Rummet mellem Ventilerne forøges eller formindskes; herved opsuges Vandet, hvorefter det trykkes ud. Over Membranen er der en Sidetud for Van- dets Afgang. Denne Pumpe kan kun benyttes til Udpumpning af koldt Vand fra en lille Sugehøjde. 434. Den daglige Lænsslaaning bør af Hensyn til Økonomien med Kul fortrinsvis ske ved Hovedmaskinens Lastpumper, hvis disse kan suge fra vedkommende Rum; i modsat Fald bør man benytte en Damp- pumpe, f. Eks. Ballästpumpen, hvis Afgangsdamp ikke gaar tabt. Af Hensyn til Saltdannelse i Kedlerne bør Straalelænsere og Pulso- metre kun bruges i Nødstilfælde. Højden af Vand i Last (og Tanke) undersøges ved at sænke en til en Line fastgjort, overkridtet Pejlstok (sounding rod) ned i Pejlrøret, der opstilles langs Skodderne ved det laveste Sted i Rummene. Pejlrøret, der naar op til øverste Dæk eller til et tilgængeligt Dæk over Vandlinien, kan foroven ende i en Bøsning med Skrueprop i Dækket (Fig. XIV, 30). Skal vedkommende Rum eller Tank kunne fyldes med Vand, findes der foroven i Rummet Huller paa Pejlrøret, for at Luften kan undslippe gennem dette. En Forstærkningsplade anbringes under Pejlrøret for at beskytte Yderklædningen mod Pejlstokkens Stød. Tilsynsloven: „Skibet skal være forsynet med passende Pumper