Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
— 26 — 37. Trykmaaleren (pressure gauge) tjener til Maaling af Overtryk (se Naturlæren). Fra en Metalforskruning udgaar et .omtrent i Cirkelform bøjet Rør, Bourdon-Røret, der har et elliptisk Tværsnit (Fig. I, 20). Fra Rørets frie Ende fører en Trækstang til den ene Ende af en toarmet Vægtstang, hvis anden Ende har Form af en Tandsektor. I Indgreb med denne er et lille Drev, der sidder paa Akslen til en Viser (pointer); denne peger mod Inddelingen paa en Skive (dial). Er Trykket = Yderluftens Tryk, staar Viseren paa Nulpunktet. Stiger Trykket, søger Røret at rette sig ud, dets frie Ende bevæger sig udefter, og Viseren drejes i tilsvarende Grad „med Solen“. Eksempel. Trykmaaleren viser et Tryk af 180 Pund paa □" i Kedlen. Hvad er det virkelige Tryk i kg/cms i Kedlen? Det virkelige Tryk = (180-j-14,7) : 14,2 = 13,7 kg/cm2. 38. Vakuummaaleren (vacuum gauge) tjener til Maaling af Under- tryk; dens Indretning er omtrent som en Trykmaalers. Skiven er inddelt i en af de ovenanførte for Undertryk nævnte Enheder (§ 36). Staar Viseren paa Nulpunktet, er Trykket i Rummet, hvormed Maaleren er i Forbin- delse, 1 Atmosfære. Er Maaleren inddelt i Procent, og Trykket i Rummet bliver mindre, vil Viseren dreje samme Vej som Viserne paa et Ur og pege paa et Tal mellem 0 og 100; kunde Rummet blive absolut luft- tomt, vilde Viseren pege paa 100. Staar Viseren f. Eks. paa Inddelingen 90. — man har 90 % Vakuum, — vil dette sige, at Søjlehøjden i et Toricelli-Rør (se Naturlæren) vilde være 0,9 • 76 = c. 68 cm, dersom den øverste Del af Røret over Kviksølvet sattes i Forbindelse med Rummet; Trykket i dette svarer da omtrent til en Kviksølvsøjle paa 76 — 68 = 8 cm eller til c. 0,1 kg/cm2. Vakuummaaleren angiver altsaa ikke det virkelige, absolute Tryk i Rummet, men Yderluftens Tryk 4- Trykket i Rummet. Jo bedre Vakuum’et er, des mindre Tryk er der i Rummet, og des større Tal peger Vakuummaalerens Viser paa. Eksempel. Vakuum’et i en Kondensator er 26",5 og Barometerstanden 30",5. Hvad er Kondensatorens absolute Tryk i Tommer og i Pund paa Trykket — 30,5 — 26,5 = 4 Tommer Kviksølvsøjle eller omtrent 2 Pund paa 39. Lufttrykmaaleren (air pressure gauge) tjener til Maaling af lave Lufttryk (Fig. I, 22). Den bestaar af to forbundne Rør, det ene af Glas, det andet af Messing; begges nederste Ender er indfattede i en Metal- kapsel. Glasrørets øverste Ende er aaben, medens Messingrørets øverste Ende gennem et lille Rør er i Forbindelse med det Rum, hvor Luftens Tryk skal maales. Begge Rør er fyldte med Vand til Nulpunktet paa en Skala, der er graveret paa Messingrøret. Vokser Trykket i Rummet, trykker Luften Vandet op i Glasrøret; Vandsøjlens Højde, i cm, mm eller Tommer, aflæses paa Skalaen; Afstanden mellem dennes Inddelinger er