Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 38 —
(fan engine), dreven Vifte, gennem en Ledning ind i Askegraven, saa
at Luften kun kan undslippe gennem Ristestængernes Mellemrum
(§ 111). Luftmængden afpasses efter den Kulmængde, som skal for-
brændes, ved at afpasse Blæserens Omdrejningshastighed.
Dette System bruges altid ved økonomisk Træk (§ 111), og Luf-
ten trykkes da ind i Luftforvarmeren, hvorfra den gaar til Askegra-
ven (§ 112).
2) Ved Systemet: lukkede Fyrpladser (closed stokehold) trykker en Blæ-
ser Luft ind i Kedelrummet, hvis Aabninger lukkes lufttæt^ saa at
Luften kun kan undvige gennem Askegraven.
Dette System foretrækkes i Orlogsskibe; undertiden bruger Hur-
tigdampere begge Systemer samtidigt.
68. Hjælpetræk indrettes for i kort Tid at kunne forcere Forbræn-
dingen noget og derved opnaa en kraftigere Dampudvikling.
Inden i Skorstenen findes et Blæserør (blast pipe), hvorigennem
Damp fra Kedlen kan strømme ud, rivende den omgivende Røggas med
sig, saa at Luften med større Hastighed strømmer til Ildstedet.
Med Blæserør, der ogsaa kan benyttes under Dampopsætningen,
kan opnaas en Dampforøgelse paa 10 til 25 %, men Dampforbruget
gennem Blæserøret er betydeligt, og en tilsvarende Mængde destilleret
Vand spildes.
I Højtryksmaskiner (§ 82) opnaas en kraftig Træk, naar man lader
Maskinens Spildedamp strømme ud i Skorstenen, hvor den vil virke til
Trækforøgelse paa samme Maade som Biæserøret (Lokomotiver og smaa
Bugserbaade). Jo hurtigere Maskinen gaar, des mere Spildedamp vil der
strømme ud i Skorstenen, og des kraftigere bliver Trækken.
69. Brændværdien (calorific value). Herved forstaas den Varmemængde,
som udvikles ved en fuldstændig Forbrænding af 1 kg af Stofjet. Man har
ved Forsøg fundet, at der ved Forbrændingen af:
2 kg Kulstof til Kulilte udvikles. . . 2470 V E.
3 - — - Kulsyre udvikles . . 8080 —
4 - Brint - Vanddamp udvikles 29000 —
5 - gode Kul udvikles.. 7600 —
Bestaar 1 kg Kul af C kg Kulstof og H kg Brint, vil Kullets Brændværdi Q være:
Q = 8080 C 4- 29000 H
= 8080 (C + 3,6 H).
Eksempel I. Indeholder 1 kg af en Kulsort (Anthracit) 0,903 kg Kulstof og 0,047 kg
Brint, er dens Brændværdi altsaa:
Q = 8080 (0,903 + 3.6 • 0,017)
= 8663 V E.
Eksempel IL Hvilken Stillingsenergi i mkg besidder nysnævnte Kulsort?
Da der til 1 V E svarer et mekanisk Arbejde paa 427 mkg, bliver Stillingsenergien
— 427 • 8663
= c. 3,7 Millioner mkg.