Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
— 43 - Hovedmængden af Salte i Søvand: Kogsalt er nærmest uskadelig, idet det let kan holdes opløst, fordi dets Mætningspunkt ligger ved en Saltholdighed af 12/32; dette Salt kan derfor bortledes af Kedlen ved Skumning, naar blot Kedelvandets Saltholdighed boldes langt under Mætningspunktet (§ 218); drager man ikke Omsorg herfor, og Kogsaltet udskilles, vil Saltudskilningen kunne faa farlige Følger. I moderne Kedler undgaas derfor saa vidt muligt Tilførsel af Søvand (§§ 146 og 218). Med Fødevandet kan endvidere blive tilført Fedtstoffer (greasy matter) fra Smøringen af de indre Slidflader (§ 191). Disse hører, ligesom Kedel- sten, til de meget slette Varmeledere, og det er derfor af største Betyd- ning, at de ikke lejrer sig paa Inderskallen (§ 228). 76. Dampdannelse under Dampopsætning. Fyres der op under en Kedel, trænger Varmen gennem Inderskallen øg optages af Vandet. Dette bliver varmere og derfor lettere, det stiger til Vejrs, afgivende Varme til det Vand, som det møder, medens koldt Vand søger nedefter; Vand- massen kommer i Strømning. Under Dampopsætningen holdes Stopventilen e. 1. aaben: Yderluftens Tryk vil derfor hvile paa Vandoverfladen, og Vandets Varmegrad stiger jævnt, til det naar 100°. Ved denne Varme- grad begynder Kogningen, fordi de dannede mættede Dampes Tryk nu svarer til Trykket paa Vandoverfladen. Vandet nærmest Inderskallen vil først naa 100°; de dannede Dampblærer stiger til Vejrs, men idet de passerer de koldere Lag, bliver deres Varmegrad og Tryk mindre, Blærerne bliver mindre og mindre og forsvinder til sidst. Dette Forhold, som kaldes Dampblærernes Knusning, fremkalder den snurrende Lyd, der ofte høres, inden Vandet er helt i Kog. Efter nogen Tids Forløb vil hele Vandmassen være opvarmet til 100°, Damp stiger op fra Vand- overfladen og strømmer ud gennem den aabne Ventil. Lukkes nu Ventilen, opsamles de dannede Dampe i Damprummet, Trykket paa Vandoverfladen bliver derved større end 1 Atm., og Kog- ningen standser, til Vandets Varmegrad under fortsat Varmetilførsel svarer til det højere Tryk. Dampens Tryk vil stadigt stige, indtil det tilsidst bliver saa stort, at Sikkerhedsventilerne løftes, dersom man ikke forinden mindsker Fyringen eller leder Dampen til Maskinen. 77- Dampdannelse rinder Maskinens Gang. Naar Maskinen er i Gang, og en regelmæssig Fordampning finder Sted, forbliver Kedlens Varmegrad uforandret, saa længe Maskinens Dampforbrug svarer til den i Kedlen udviklede Dampmængde. Den tilførte Varmemængde medgaar kun til Dampdannelse og til at dække Varmetab. Mindre Svingninger kan dog ikke undgaas. Bruger Maskinen noget mere Damp, end Kedlen yder, falder Dampens Tryk i Damprummet og vil saaledes ikke svare til Vandets Varmegrad; Vandet er varmere og afgiver derfor en Del af