Skibsmaskinlære
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde Udgave
Sider: 319
UDK: 621.12 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 43 -
Hovedmængden af Salte i Søvand: Kogsalt er nærmest uskadelig,
idet det let kan holdes opløst, fordi dets Mætningspunkt ligger ved en
Saltholdighed af 12/32; dette Salt kan derfor bortledes af Kedlen ved
Skumning, naar blot Kedelvandets Saltholdighed boldes langt under
Mætningspunktet (§ 218); drager man ikke Omsorg herfor, og Kogsaltet
udskilles, vil Saltudskilningen kunne faa farlige Følger.
I moderne Kedler undgaas derfor saa vidt muligt Tilførsel af Søvand
(§§ 146 og 218).
Med Fødevandet kan endvidere blive tilført Fedtstoffer (greasy matter)
fra Smøringen af de indre Slidflader (§ 191). Disse hører, ligesom Kedel-
sten, til de meget slette Varmeledere, og det er derfor af største Betyd-
ning, at de ikke lejrer sig paa Inderskallen (§ 228).
76. Dampdannelse under Dampopsætning. Fyres der op under en
Kedel, trænger Varmen gennem Inderskallen øg optages af Vandet. Dette
bliver varmere og derfor lettere, det stiger til Vejrs, afgivende Varme
til det Vand, som det møder, medens koldt Vand søger nedefter; Vand-
massen kommer i Strømning. Under Dampopsætningen holdes Stopventilen
e. 1. aaben: Yderluftens Tryk vil derfor hvile paa Vandoverfladen, og
Vandets Varmegrad stiger jævnt, til det naar 100°. Ved denne Varme-
grad begynder Kogningen, fordi de dannede mættede Dampes Tryk nu
svarer til Trykket paa Vandoverfladen. Vandet nærmest Inderskallen vil
først naa 100°; de dannede Dampblærer stiger til Vejrs, men idet de
passerer de koldere Lag, bliver deres Varmegrad og Tryk mindre,
Blærerne bliver mindre og mindre og forsvinder til sidst. Dette Forhold,
som kaldes Dampblærernes Knusning, fremkalder den snurrende Lyd,
der ofte høres, inden Vandet er helt i Kog. Efter nogen Tids Forløb vil
hele Vandmassen være opvarmet til 100°, Damp stiger op fra Vand-
overfladen og strømmer ud gennem den aabne Ventil.
Lukkes nu Ventilen, opsamles de dannede Dampe i Damprummet,
Trykket paa Vandoverfladen bliver derved større end 1 Atm., og Kog-
ningen standser, til Vandets Varmegrad under fortsat Varmetilførsel svarer
til det højere Tryk. Dampens Tryk vil stadigt stige, indtil det tilsidst
bliver saa stort, at Sikkerhedsventilerne løftes, dersom man ikke forinden
mindsker Fyringen eller leder Dampen til Maskinen.
77- Dampdannelse rinder Maskinens Gang. Naar Maskinen er i
Gang, og en regelmæssig Fordampning finder Sted, forbliver Kedlens
Varmegrad uforandret, saa længe Maskinens Dampforbrug svarer til den
i Kedlen udviklede Dampmængde. Den tilførte Varmemængde medgaar
kun til Dampdannelse og til at dække Varmetab. Mindre Svingninger
kan dog ikke undgaas. Bruger Maskinen noget mere Damp, end Kedlen
yder, falder Dampens Tryk i Damprummet og vil saaledes ikke svare
til Vandets Varmegrad; Vandet er varmere og afgiver derfor en Del af